Fyn med øer

Fyn & øer

Fyn med øer

Fyn er fin. Sådan lyder ord­spil­let blandt mange danskere. Og det er med god grund. Med en som­mer­hus­fe­rie på Fyn og de nært­lig­gen­de øer kan du tage på cykelture gennem de bølgende land­ska­ber, opdage hyggelige – og nogle ville endda sige even­tyr­li­ge – landsbyer og nyde synet af hi­sto­ri­ske slotte, der alle fortæller om tiden, der engang var.

På Fyn og øerne finder du flere skønne strande med plads til vand­pla­ske­ri, sol­bad­ning og leg med sandslot­te. Du kan også gå på opdagelse i det fynske køkken og smage en masse lokale de­li­ka­tes­ser fra de om­kring­lig­gen­de gård­bu­tik­ker.
6 områder
Fyn & øer_Langeland

Langeland

Langeland er kendt for sine lange og børnevenlige sandstrande. Her er finkornet sand, lavt vand og blide bølger, og derfor kan de mindste feriegæster trygt lege i vandkanten under opsyn. Øen er spækket med historiske seværdigheder og grønne omgivelser. Du kan fx tage forbi Langelandsfortet og blive klogere på den kolde krigs historie. Du kan også give dig selv en naturoplevelse ud over det sædvanlige med en tur til Dovns Klint, der ligger på den sydlige del af øen. Her kan du nyde den smukkeste udsigt, og hvis du er heldig, kan du spotte vilde heste, der græsser i landskabet, og små marsvin, der piler afsted.

Fyn & øer_Nordvestfyn

Nord­ve­st­fyn

Når du holder sommerhusferie på Nordvestfyn, får du lidt af det hele. Her finder du flere charmerende strande, naturrige omgivelser og historiske attraktioner. På disse kanter kan du finde hyggelige havnebyer, hvor du kan købe friskfanget fisk, nyde det summende havnemiljø og udforske da mange små butikker med lokalt kunsthåndværk. Og hvis du er historieinteresseret, kan du boltre dig i flere historiske seværdigheder. Nordvestfyn er nemlig kendt for sine mange historiske slotte og herregårde. Gå tilbage i tiden, og bliv klogere på livet, der engang var.

Fyn & øer_Nordøstfyn

Nor­døst­fyn

Vi kommer ikke udenom, at Nordøstfyn er kendt for sine pragtfulde strande med finkornet sand og lavvandet områder, hvor du trygt kan lade de mindste lege i vandkanten under opsyn. Det er også på disse kanter, at du kan opleve naturområdet Fyns Hoved, der ligger på den nordligste spids af Hindsholm. Herfra kan du nyde udsigten over Kattegat og Storebælt. Området byder også på historiske spor fra fortiden, bl.a. gamle gravhøje og stenopsætninger. Fra Nordøstfyn har du nem adgang til Fyns største by, Odense, hvor du kan besøge H.C. Andersens barndomshjem og gå på opdagelse i hans eventyrlige verden.

Fyn & øer_Odense

Odense

Odense er i folkemunde kendt som Fyns hovedstad. Den fynske storby er også kendt på det internationale landkort, fordi den er H.C. Andersens fødeby. Og det bærer byen også præg af. Rundt omkring i bybilledet kan du finde skulpturer og udsmykninger, der på hver sin måde hylder den folkekære forfatter. I de brostensbelagte gader og stræder er der et væld af butikker, spisesteder og cafeer. Lidt udenfor bymidten kan du gå på opdagelse i det fascinerende dyreliv i Odense Zoo, og er du mere i det kulturelle hjørne, kan du besøge kunstmuseet Brandts Klædefabrik eller slå vejen forbi Den Fynske Landsby.

Fyn & øer_Sydfyn

Sydfyn

Spørger du en fynbo, er Sydfyn et af de smukkeste områder på Fyn. Det skyldes bl.a., at du herfra har den skønneste udsigt over det Sydfynske Øhav, hvor flere små øer titter frem i horisonten. Nogle af øerne er beboet, mens andre ikke er. Du kan tilgå øerne med færge fra Sydfyn. Naturen på disse kanter er virkelig enestående. Her finder du alt fra frodige skove og åbne landskaber til klippekyster og skjulte strande. Der er derfor rig mulighed for fuglekiggeri, vandreture og kajaksejlads – og så er det bare op til dig at finde frem til, hvad du skal kaste dig ud i først.

Fyn & øer_Ærø

Ærø

I det Sydfynske Øhav finder du øen Ærø. Her kan du opleve ø-livet i sin fineste form; du kommer helt tæt på naturen og får mulighed for at opleve det unikke sammenhold, der er blandt de lokale øboere. Du vil som det første blive betaget af den storslåede natur på øen. Her kan du opleve smukke badestrande, bakkede landskaber med udsigt over Østersøen og frodige marker og enge, der strækker sig, så langt øjet rækker. Med en beliggenhed i Østersøen er Ærø bl.a. et populært tilflugtssted for lystfiskere. Og du kan også få fornøjelsen af at smage friskfanget fisk på øens forskellige spisesteder.