Samsø
Samsø
Omgivet af havet i Kattegat og med frodige landskaber kan du nyde vaskeægte ø-idyl på Samsø.
Øen gemmer på en masse historie og smuk natur, som du kan gå på opdagelse i. Du kan eksempelvis besøge Kanhave Kanalen og Stauns Fjord, der vidner om livet tilbage fra vikingetiden. Den nordlige del af Samsø byder på et fascinerende naturområde, der blev formet under istiden. Du må endelig ikke gå glip af en gåtur og den betagende udsigt i Nordby Bakker.
Samsø er særligt kendt for sine lokale og delikate råvarer. Hold dig derfor ikke tilbage med at udforske de mange lokale grøntsagsboder, og besøg øens gode restauranter – dem er der nemlig en del af.

3 områder
Oplevelser på Samsø
Samsø Festival
Hvert år i juli er der sommer, fest og farver på Samsø, når Samsø Festival løber af stablen, og festivalgæster fra nær og fjern kommer til øen.
Nordby Bakker
Nordby Bakker er kendt for at være et af de smukkeste bakkelandskaber i Danmark. Følg en af de mange vandreruter i området, og gå på opdagelse i den smukke natur på det nordvestlige Samsø.
Stavns Fjord
Stavns Fjord er en naturoplevelse helt for sig selv. Området er særligt kendt for sin store bestand af vandfugle og frodige naturomgivelser.