I hjertet af Limfjorden finder du Sydmors. Området er præget af en frodig natur og sin lokale kulturarv. Sydmors byder på et væld af udendørs aktiviteter med op til flere vandre- og cykelruter, der alle fører dig rundt i det bakkende landskab og ud i de charmerende omkringliggende landsbyer.
Du kan også gå på opdagelse i den lokale historie og nærstudere områdets gamle kirker og historiske møller, der alle vidner om lokalsamfundets historie og fortid.
Sydmors er desuden hjemstedet for den populære familieattraktion, Jesperhus Blomsterpark, hvor du kan opleve smukke blomsterudsmykninger og sjove familieaktiviteter.