Fur
Fur er en lille ø beliggende i Limfjorden i Nordjylland. Nok er øen lille, men den er kendt for sin storslåede natur og helt unikke geologi. Her kan du opleve smukke molerklinter med gamle fossiler, der vidner om en historie, der er flere millioner år gammel. Du kan tage på fossiljagt på egen hånd og udforske naturen eller tage forbi det fascinerede Fur Museum, hvor du kan nærstudere allerede fundet fossiler og blive klogere på deres historiske rigdom. Rundt omkring på Fur finder du desuden flere vandrestier, der fører dig gennem øens kuperede terræn med skov, marker og strand.