Falster

Lolland-Falster_Falster

Falster

I Falster kan du holde lige den ferie, du drømmer om, med masser af natur, kultur, ak­ti­vi­te­ter og strandliv. Her er også et hyggeligt bymiljø med et væld af butikker, caféer, re­stau­ran­ter, barer og meget mere.

Den 20 kilometer lange kridhvide sand­strand er et af områdets vartegn og intet mindre end fan­ta­stisk. Her kan du snildt få timevis til at gå, og for de even­tyr­lyst­ne er der rig mulighed for at prøve kræfter med diverse former for vandsport. Området er også oplagt at udforske fra landsiden, fx til fods eller på cykel, og fra de to vandtårne kan du opleve en fan­ta­stisk udsigt over land­ska­bet.
9 områder
Lolland-Falster_Marielyst_Elkenøre

Elkenøre

Elkenøre er en lille skjult perle på Falsters østkyst. Her kan du nyde roen, de naturskønne omgivelser og den dejlige badestrand. Da stranden sjældent er befærdet med menneskemylder, har du rig mulighed for at nyde en rolig stund til lyden af bølgeskvulp eller spise frokosten i ro og mag, mens du har fødderne plantet solidt i sandet. I de naturgrønne omgivelser – der bare inviterer til lange gåture – kan du være heldig at spotte et rådyr på sin daglige gåtur i skoven eller en sjælden fugl på farten over trætoppene. Hvis du har interesse for lystfiskeri, kan du være heldig med snøren ved de nærtliggende åer i området.

Lolland-Falster_Marielyst

Marielyst

I Marielyst kan du holde lige den ferie, du drømmer om, med masser af natur, kultur, aktiviteter og strandliv. Her er også et hyggeligt bymiljø med et væld af butikker, caféer, restauranter, barer og meget mere. Den 20 kilometer lange kridhvide sandstrand er et af områdets vartegn og intet mindre end fantastisk. Her kan du snildt få timevis til at gå, og for de eventyrlystne er der rig mulighed for at prøve kræfter med diverse former for vandsport. Området er også oplagt at udforske fra landsiden, fx til fods eller på cykel, og fra de to vandtårne kan du opleve en fantastisk udsigt over landskabet.

Lolland-Falster_Marielyst_Marrebæk

Marrebæk

På Falsters nordlige kyst finder du Marrebæk, der byder på idylliske landskaber og et rigt fugleliv. Hvis du har en natur- og fugleentusiast gemt i maven, er Marrebæk det rette feriested for dig. Her finder du brede strandenge og lavvandede kyster – ja, omgivelser med mulighed for at tage på vandreture og studere fugle på din vej. Nær vandrestierne er der etableret hyggelige picnicområder, så vi anbefaler, at du tager en madpakke med i rygsækken. Med udsigt til Guldborg Sund er Marrebæk også et yderst populært sted for kajak- og kanosejlads. Oplev roen på vandets overflade, og nyd udsigten over landskabet.

Lolland-Falster_Marielyst_Sdr. Alslev Strand

Sdr. Alslev strand

Sdr. Alslev er et charmerende sommerhusområde tæt på en populære lille børnevenlig strand af samme navn. Stranden er særligt populær, da den byder på roligt, lavt vand og fine, lange sandstrækninger. Familiens mindste kan derfor trygt – og under opsyn – lege i vandkanten. I området omkring Sdr. Alslev finder du op til flere naturskønne vandreruter, der fører dig til tætte skove og rundt langs kysten med udsigt over Østersøen. Hvis du er vild med eventyr på vandet, finder du gode muligheder for kajaksejlads heromkring, og så kan du jo meget belejligt opleve synet af det smukke kystlandskab.

Lolland-Falster_Marielyst_Sildestrup Strand

Sil­de­strup Strand

Sildestrup Strand ligger på Falster og er et populært sommerhusområde. Området er bl.a. kendt for sin brede, børnevenlige sandstrand og det rolige, klare badevand. Her kan du slappe af, snuppe en dukkert og bare nyde den friske havluft. Fra stranden har du nem adgang til områdets lokale faciliteter, såsom cafeer og iskiosker, og derfor kan du hurtigt tilbringe en hel dag – eller flere – ved stranden. Langs kysten finder snoede stier, der fører dig til det smukkeste kystlandskab, en flot udsigt og fredelige naturomgivelser. Du kan snøre de bedste vandresko eller hoppe på cyklen og drage på eventyr.

Lolland-Falster_Gedesby

Gedesby

Et stenkast fra Danmarks sydligste punkt ligger Gedesby og lokker med autentisk landsbystemning og ægte idyl. Byen præges af fine, gamle huse, stråtækte gårde og hyggelige grønne oaser. I hjertet af byen ligger den gamle kirke fra 1300-tallet, og ikke langt derfra finder du byens hyggelige gadekær og den smukke gamle mølle. Området spiller en vigtig rolle i Danmarkshistorien og gemmer på unikke vidnesbyrd og fortællinger, så der masser at gå på opdagelse i. Naturen her er fantastisk, med plantager, vandrestier og skovområder – og ikke mindst Gedesby Strand, der slanger sig, så langt øjet rækker.

Lolland-Falster_Gedesby_Gedser

Gedser

På Falsters sydspids finder du byen Gedser. Ja, faktisk er Gedser Danmarks sydligste by med direkte afgang til Tyskland og resten af Europa. Byen er særligt kendt for sin imponerende færgehavn, hvorfra der dagligt er færgeafgange til Rostock. Af samme grund byder Gedser på en helt særlig maritim stemning og har en utrolig historisk betydning. Historien kan du dykke nærmere ned i på det lokale museum i byen. I og omkring Gedser finder du desuden flere naturskønne områder, herunder bl.a. Gedser Odde, der gemmer på et rigt fugleliv, og går du på opdagelse her, kan du være heldig at spotte en sjælden fugleart eller to.

Lolland-Falster_Kongsnæs

Kongsnæs

På naturskønne Nordfalster, tæt ved den gamle købstad Stubbekøbing, ligger hyggelige Kongsnæs. Her venter en ferie i rolige omgivelser med masser af natur og smukke landskaber. Herfra kan du kigge over på Bogø og Møn, og i klart vejr kan du spotte flere af områdets charmerende småøer. Det stille vand, der adskiller øerne, skaber et hyggeligt fjordlignende miljø med rolige vande, dejlige strande, bugter og idylliske små kroge. Her er gode muligheder for gå- og cykelture rundt i det naturskønne landskab, og du finder adskillige afmærkede vandreruter, der viser dig rundt og åbenbarer smukke udsigter.

Lolland-Falster_Kongsnæs_Sortsø Strand @shutterstock

Ore Strand­park

Ore Strandpark er et skønt sommerhusområde med rigelig plads til afslapning, fordybelse og eventyr. Området gemmer på en dejlig børnevenlig sandstrand med roligt, lavt vand. Her kan du trygt slippe ungerne løs og lade dem lege ved vandkanten. Du finder også flere grønne omgivelser, der alle indbyder til picnic og familieture i det fri. Pak derfor en madkurv, som du kan tage med på farten, og nyd en let frokost, mens naturen summer omkring dig. Nær Ore Strandpark ligger en frodig og tæt skov, hvor du kan gå lange ture på de snoede stier, mens de tætte trækroner skygger for solen.