Vidunderlige Dueodde ligger på klippeøens sydspids og er berømt for sin fantastiske strand. Her kan du lade dig opsluge af klitlandskaber og hvidt sand, så langt øjet rækker. Den brede sandstrand er ideel til hyggelige dage ved vandet med strandspil, solbadning og masser af gode svømmeture.
Området byder på masser af skønne stier, som du kan følge på cykel eller til fods. De tager dig gennem nåletræsplantager, skovområder og klitlandskaber og forbi det gamle fyr, hvorfra du kan nyde en betagende udsigt. For de eventyrlystne er der mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af vandsport.