I det smukke, nordfynske landskab ligger sommerhusområdet Tørresø, hvor du kan nyde livet på den fineste sandstrand, der strækker sig langs kysten.
Du kan også opleve de naturgrønne omgivelser med bølgende bakkelandskaber, åbne marker og små skovområder. Gå på opdagelse i området, kig på fugle og oplev det fantastiske planteliv, der ændrer sig fra sæson til sæson.
Lidt udenfor Tørresø finder du Otterup, der byder på et udvalg af butikker og spisesteder. Og over sommeren kan du endda glæde dig over de ugentlige torvemarkeder, hvor du kan købe lokale råvarer og delikatesser.