Nor­døst­fyn

Fyn & øer_Nordøstfyn

Nor­døst­fyn

Vi kommer ikke udenom, at Nor­døst­fyn er kendt for sine pragt­ful­de strande med finkornet sand og lavvandet områder, hvor du trygt kan lade de mindste lege i vand­kan­ten under opsyn.

Det er også på disse kanter, at du kan opleve na­tu­r­om­rå­det Fyns Hoved, der ligger på den nord­lig­ste spids af Hindsholm. Herfra kan du nyde udsigten over Kattegat og Storebælt. Området byder også på hi­sto­ri­ske spor fra fortiden, bl.a. gamle gravhøje og stenop­sæt­nin­ger.

Fra Nor­døst­fyn har du nem adgang til Fyns største by, Odense, hvor du kan besøge H.C. Andersens barn­doms­hjem og gå på opdagelse i hans even­tyr­li­ge verden.
7 områder
Fyn & øer_Nordøstfyn_Fyns Hoved

Fyns Hoved

Med en sommerhusferie ved Fyns Hoved er du helt tæt på den storslåede fynske natur. Området er et trækplaster for naturentusiaster, der gerne vil udforske det særlige dyre- og planteliv, som udfolder sig her på den nordligste spids af Hindsholm. Fra toppen af Fyns Hoved kan du opleve et fascinerende og kontrastfyldt landskab; her kan du nyde udsigten over rolige strandenge, bølgende bakker og vandhuller, mens havet og dets vilde bølger slår mod klinterne. Pga. områdets fascinerende, naturrige omgivelser kan du finde sjældne sommerfuglearter, særlige planter og forskellige rov- og havfugle på disse kanter.

Fyn & øer_Nordøstfyn_Hasmark

Hasmark

På Nordfyn finder du sommerhusområdet Hasmark. Hasmark er et særligt populært ferieområde, fordi det ligger tæt på Hasmark Strand, der er kendt som en af de bedste badestrande på Fyn. I Hasmark kan du hurtigt mærke den helt særlige feriestemning. Du befinder dig nemlig afsides fra bylivets hektik, stress og jag. Hop på cyklen og tag på opdagelse i området, hvor du bl.a. finder marker, små skove og hyggelige omkringliggende landsbyer med hver deres historie. Fra Hasmark kan du også tage til halvøen Enebærodde, der byder på smuk natur og et fascinerende fugleliv.

Fyn & øer_Nordøstfyn_Hindsholm

Hindsholm

Nord for Kerteminde ligger halvøen Hindsholm, hvor kystlinjerne sporadisk skifter mellem sandstrande og klippefremspring. Herfra kan du opleve det smukkeste landskab med bølgende bakker, frodige skove og hyggelige små landsbyer. På Hindsholm finder du bl.a. Viby, en af Danmarks bedst bevarede landsbyer. Du vil hurtigt falde for den lille landsbys charme, der folder sig ud med velholdte bindingsværkshuse, der snor sig langs de snørklede veje. Her kan du gå på opdagelse i den lokale byhistorie. Hindsholm byder også på storslåede naturoplevelser med mulighed for vandreture og fuglekiggeri.

Fyn & øer_Nordøstfyn_Kerteminde

Ker­te­min­de

Kerteminde er en charmerende havneby på Fyn. Her finder du flere skønne badestrande, idylliske naturomgivelser og en hyggelig bymidte. I Kerteminde kan du få flere gode smagsoplevelser. Det er bl.a. her, at gourmetrestauranten Rudolf Mathies ligger, og så er det faktisk også på disse kanter, at mange fynboer valfarter til over sommeren for at få den bedste vaffelis. Kerteminde er også hjemsted for flere forskellige attraktioner for både børn og voksne. Besøg Johannes Larsen Museet, og lad dig betage af smukke, fynske kunstværker, eller tag i Fjord & Bælt-centret, og bliv klogere på havets forunderlige verden.

Fyn & øer_Nordøstfyn_Nyborg

Nyborg

På Østfyn finder du den gamle og charmerende købstad Nyborg. Nyborg emmer af gammel historie med den imponerende middelalderborg, Nyborg Slot, der blev grundlagt tilbage i 1200-tallet. Borgen pryder i bybilledet og er kulisse for flere sociale arrangementer, der særligt om sommeren finder sted i byen. Her kan du bl.a. opleve det årlige Middelaldermarked og en bred palette af musicals og teaterforestillinger. Tæt på bymidten finder du Nyborg Strand, der er en populær badestrand med fint sand og klart badevand. Stranden er et sandt trækplaster for byens lokale og feriegæster.

Fyn & øer_Nordøstfyn_Tørresø

Tørresø

I det smukke, nordfynske landskab ligger sommerhusområdet Tørresø, hvor du kan nyde livet på den fineste sandstrand, der strækker sig langs kysten. Du kan også opleve de naturgrønne omgivelser med bølgende bakkelandskaber, åbne marker og små skovområder. Gå på opdagelse i området, kig på fugle og oplev det fantastiske planteliv, der ændrer sig fra sæson til sæson. Lidt udenfor Tørresø finder du Otterup, der byder på et udvalg af butikker og spisesteder. Og over sommeren kan du endda glæde dig over de ugentlige torvemarkeder, hvor du kan købe lokale råvarer og delikatesser.

Sommerhuse i Nordøstfyn

2 personers tilbud 17%
  • Fyn med øer, Nordøstfyn
  • 07 dec. - 14 dec.
  • 6 gæster
8.314 kr.6.920 kr.
  • Forsikring inklusiv
  • Rengøring inklusiv
Se sommerhuse i Nordøstfyn