Lille Norge

I feriebyen Blokhus, hvor skov og strand møder hinanden, finder du na­tur­re­ser­va­tet Lille Norge. Lille Norge byder på ene­stå­en­de na­tu­ro­p­le­vel­ser, som du sjældent møder i Danmark.
Nordjylland_Blokhus_Lille Norge
Lille Norge er ideelt for dig, der er på udkig efter ufor­styr­ret natur og gerne vil nyde stilheden og fordybe dig i naturens egne lyde og dufte.

Na­tur­re­ser­va­tet ligger tæt på den populære ferieby Blokhus, og du vil opleve, at de grønne om­gi­vel­ser er en fredfyldt kontrast til fe­ri­e­by­ens livlige bymiljø. Lille Norge er kendt for sit bakkede terræn, der minder mere om de norske fjelde end den typiske danske natur.  

Her finder du åbne land­ska­ber og tætte skov­om­rå­der, hvor du kan opleve for­skel­li­ge plan­tear­ter og det rige dyreliv, der lever i de grønne om­gi­vel­ser. Særligt om sommeren gemmer området på en fa­sci­ne­ren­de samling af blomster og planter, der snor sig i det grønne. 

Området til­træk­ker na­tu­ren­tu­si­a­ster, fo­to­gra­fer og fe­ri­e­gæ­ster, der holder af den aktive ferieform. Med flere ruter, grønne hjørner og bak­ke­top­pe er Lille Norge det perfekte sted for van­dre­tu­re og ud­forsk­ning af naturen. Ja, Lille Norge er klart et besøg værd.  

0 sommerhuse