I Ebeltoft får du alt det bedste fra kystliv og bymiljø.
Ved byens mange kystlinjer finder du nogle af de bedste lystfiskerimuligheder. Du kan derfor være ret heldig med snøren på disse kanter og fange dagens aftensmad. Det er også her, at de mindste feriegæster kan nyde godt af de særdeles børnevenlige badestrande med fint sand og lavt vand.
Strandene i området ligger tæt på Ebeltofts bymidte – en landsby, der er fyldt med charmerende og skæve bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Her finder du forretninger, spisesteder og cafeer. Og om sommeren er gaderne spækket med musik og underholdning.