Odder Museum

På Odder Museum får du indblik i hver­dags­li­vet i Odder og omegn gennem historien, og så kan du se for­skel­li­ge ar­kæ­o­lo­gi­ske fund fra området, der alle vidner om vikin­ger­nes stor­heds­tid.
Østjylland_Odderkysten/Juelsminde_@Odder Museum
@Odder Museum
Odder Vand- og Dampmølle er en vigtig del af museet. Ma­ski­ne­ri­et og me­ka­nik­ken står lige så intakt, som dengang i 1955, hvor den kørte for sidste gang.

Odder Museum er et lokalt kul­tur­hi­sto­risk museum midt i Odder. På museet kan du dykke ned i områdets historie med hver­dags­li­vet som om­drej­nings­punkt, og hvordan det har udspillet sig rundt omkring på disse kanter gennem tiden.  

Her kan du altså blive klogere på områdets land­brugs­hi­sto­rie, de lokale hånd­værks­fag, og hvilke ændringer samfundet i Odder og omegn har gen­nem­gå­et fra 1800-tallet og frem til i dag.  

Museet formidler de lokale historier via originale hver­dags­gen­stan­de, tekstiler og fo­to­gra­fi­er, der alle giver et indblik i hverdagen fra før tidernes morgen. Samtidig kan du se for­skel­li­ge ar­kæ­o­lo­gi­ske fund fra området, herunder genstande fra jer­nal­de­ren og vikin­ge­ti­den. Genstande der vidner om, at Odders char­me­ren­de lo­kal­sam­fund gemmer på en masse historie, der strækker sig langt tilbage i tiden. 

0 sommerhuse