Nordby Bakker

Nordby Bakker er kendt for at være et af de smukkeste bak­keland­ska­ber i Danmark. Følg en af de mange van­dre­ru­ter i området, og gå på opdagelse i den smukke natur på det nord­ve­st­li­ge Samsø.
Østjylland_Samsø_Nordby Bakker
For enden af Nordby Bakker ligger Issehoved, bedre kendt som Samsøs ”Grenen”. På klare vejrdage kan du se helt til Aarhus, Ebeltoft Vig og øen Hjelm herfra.

På den nord­ve­st­li­ge del af Samsø finder du Nordby Bakker. Nordby Bakker er kendt for at være et af Danmarks smukkeste land­ska­ber. Her finder du store, bølgende og grønne bak­keland­ska­ber med dybe dale, som kaldes ”skår”. De mange bak­ke­top­pe strækker sig op til 64 meter i højden og byder på en im­po­ne­ren­de udsigt over havet, de om­kring­lig­gen­de øer og Jylland. 

I det smukke landskab finder du flere van­dre­ru­ter med for­skel­li­ge distancer, der alle fører dig rundt i de fa­sci­ne­ren­de, grønne om­gi­vel­ser med bakker, dale og kyst­stræk­nin­ger. Blandt bakkerne er særligt Møgelskår fremhævet som en af de smukkeste dale i området. Her kan du særligt om sommeren nyde synet af og duften fra de mange farverige, vilde blomster, der svajer i vinden, mens græssende kvæg gumler i bag­grun­den. 

0 sommerhuse