Tram­pe­stien

Udforsk det smukke landskab omkring Stevns Klint, når du følger Tram­pe­stien rundt – og uanset om du er til korte eller lange ture, er der garanti for storslået natur i lange baner.
Møn-Stevns_Stevns_Trampestien
Tram­pe­stien viser dig rundt i noget af Danmarks smukkeste natur omkring Stevns Klint. De enorme kridt­væg­ge troner ma­jestætisk over havets overflade og tilbyder dig udsigter, du sent vil glemme.

Tram­pe­stien ved Stevns er en naturskøn van­dre­ru­te, som strækker sig 21 kilometer fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig i syd. Den tager dig på en smuk, af­veks­len­de tur rundt i det betagende landskab omkring klinten og viser dig mageløse udsigter og frodig natur, så langt øje rækker. Den kridhvide klint står i skarp kontrast til det klare, blå havvand og den alt­op­slu­gen­de himmel – et utroligt syn, som er helt unikt. 

På din tur rundt i land­ska­bet passerer du blandt andet Stevns Fyr og Højerup Gamle Kirke, der hænger fast på det yderste af klintens kant. In­for­ma­tions­tav­ler langs ruten gør turen spændende og lærerig, og uanset om du er til lange eller korte van­dre­tu­re, tilbyder Tram­pe­stien en na­tu­ro­p­le­vel­se ud over det sæd­van­li­ge. 

0 sommerhuse