Faxe Kalkbrud
Tag på fossiljagt i Faxe Kalkbrud, og find alverdens historiske skatte, der gemmer sig i de massive kalkstykker.
Faxe Kalkbrud er en naturoplevelse ud over det sædvanlige! For 63 millioner år siden var kalkbruddet dækket af vand, men over tid har landmasserne bevæget sig, og det, der engang var havbund, er nu løftet op til overfladen. Og her fulgte kalken fra de mange gamle havdyrs skeletter altså med.
Når du i dag går rundt omkring i området, kan du se de mange kalklag og forsteninger af havdyr, der tilsammen udgør det store kalkbrud, vi kender som Faxe Kalkbrud. Særligt forkalkninger af havdyr og fossiler gør området til et populært tilflugtssted for geologer og naturinteresserede.
Du kan bevæge dig rundt på egen hånd i området eller blive klogere på det fascinerende naturfænomen via guidede ture, hvor du kan lære om kalkens dannelse og høre mere om de mange fossiler, som der gemmer sig i kalken.