Kalundborg er en charmerende, gammel købstad ved Kalundborg Fjord. Her får du dansk kulturhistorie og naturrige omgivelser på en og samme tid.
Gå på opdagelse i købstadens middelalderhistorie med en tur gennem den gamle bydel, Højbyen. Her bliver du bjergtaget af den 800 år gamle kirke, der er særligt kendt for sine fem tårne. Du kan også tage forbi Kalundborg Museum og blive klogere på områdets historie og kulturarv.
Den gamle købstad er omgivet af frodig, grøn natur, hvor du kan tage på vandreture, hoppe på cyklen eller prøve lykken med fiskestangen ved Kalundborg Fjord.