Bovbjerg
Lad Bovbjerg danne rammen om din sommerhusferie, og oplev magien ved den danske vestkyst. Det dramatiske klitlandskab, særlige lys og utrolige vidder er noget helt specielt, og her får du virkelig ladet batterierne op. En ferie i Bovbjerg kan sammensættes præcis, som du har lyst til, med aktiviteter, afslapning, udflugter, naturoplevelser, kulturelle indslag og meget mere. Besøg det gamle fyr på toppen af Bovbjergklint, hvor du foruden en fortryllende udsigt, kan nyde et måltid mad og købe lokale delikatesser og kunsthåndværk. Ganske tæt på ligger Ferring Sø, som absolut også er et besøg værd.