Bulbjerg

Bulbjerg er en kendt kal­k­stens­klip­pe på den jyske nord­ve­st­kyst. Kal­k­stens­klip­pen rager 47 meter op over vandets overflade, hvor den troner flot over det bragende Vesterhav.
Bulbjerg i Nordjylland
Bulbjergs barske natur og rige fugleliv gør kal­k­stenklip­pen til et helt særligt na­tur­fæ­no­men i Danmark.

Der hersker ingen tvivl om, at Bulbjerg er blandt nogle af de mest særlige na­tur­fæ­no­me­ner i Danmark, og så gemmer den tilmed på en spændende historie, der leder tilbage til 2. Ver­denskrig.  

Kal­k­stens­klip­pen på den nord­ve­stjy­ske kyst byder nemlig på en storslået udsigt over Ve­ster­ha­vet og det om­kring­lig­gen­de landskab. Fra toppen af Bulbjerg strækker udsigten sig fra Hanstholm i vest og via hele Jam­mer­bugts kyst­stræk­ning til Rubjerg Knude i nord. Dertil er Bulbjerg omgivet af smukke hede- og klit­plan­ta­ger; Vester Thorup Klit­plan­ta­ge og Lild Klit­plan­ta­ge, der gemmer på små ån­de­hul­ler, hvor du kan finde ro og læ afsides fra de hæs­blæ­sen­de og brusende bølger. 

Bulbjerg er desuden kendt for sit rige fugleliv. Her kan du bl.a. være heldig at observere den særlige mågefugl, Riden, der yngler på kal­k­stens­klip­pens skrænter om sommeren. Fug­le­li­vet og den rå natur, der omgiver Bulbjerg, er nogle – blandt mange – grunde til, at det er en populær na­tu­ro­p­le­vel­se (og at­trak­tion) i Nord­jyl­land. 

Sidst – men ikke mindst – kan du besøge Bun­ker­mu­se­et ved Bulbjerg, der er en gammel bunker fra 2. Ver­denskrig. Bunkeren er i dag indrettet som et museum, hvor du kan studere krigs­min­der fra be­sæt­tel­ses­ti­den eller blive klogere på Bulbjergs natur og fugleliv. Indgang til Bun­ker­mu­se­et ved Bulbjerg er gratis. 

Du kan læse mere om Bulbjerg her.

0 sommerhuse