Dæmningen mellem Øland og Gjøl

Det er med tungen lige i munden, når du kører henad den smalle, ensporede dæm­nings­vej, der forbinder Øland og Gjøl. Nok er den tre km. lange dæm­nings­vej smal og ensporet, men den byder samtidig på ene­stå­en­de natur lige for næsen af dig – og så gemmer den på en spek­taku­lær historie, der in­vol­ve­rer en ver­denskrig og naturens ufor­ud­si­ge­lig­hed.  

Etab­le­rin­gen af den smukke dæm­nings­vej har på ingen måde været nem, og op til flere ufor­ud­se­te hændelser opstod undervejs. Ønsket om en dæmning mellem Øland og Gjøl kom allerede tilbage i 1910 (og måske endda længe før der). Både Gjøl og Øland var nemlig plaget af hyppige over­svøm­mel­ser, hvilket havde negativ ind­fly­del­se på bl.a. land­bru­get, hvor land­mæn­de­ne gik i en evig frygt for at miste både husdyr og afgrøder. Man ønskede derfor en dæmning med håbet om at kunne kon­trol­le­re vand­stan­den og reducere antallet af over­svøm­mel­ser. 

I 1914 gik man i gang med byggeriet, og planen var lagt: Dæmningen skulle blot fyldes med jord fra Gjøl Bjerge, og jorden skulle fragtes med tipvogne indkøbt i Tyskland. Få måneder efter byg­ge­ri­ets be­gyn­del­se udbrød 1. Ver­denskrig, og le­ve­ran­cer­ne fra Tyskland blev derfor forsinket. Byggeriet gik i stå og blev først genop­ret­tet måneder senere, hvor et nyt problem opstod; fjord­bun­den i dæmningen var så ustabil, at de massive mængder af jord fra Gjøl Bjerge røg ned i et bundløst hul.  

Herefter krævede det mange ar­bejds­ti­mer – og økonomi – at komme jord­ar­bej­det til livs. Efter sigende blev halvdelen af Gjøl Bjerge brugt til etab­le­rin­gen af dæmningen. Og den smukke dæm­nings­vej, som vi kender den i dag, stod færdig d. 15. juli 1919.