Ved Nissum Brednings nordlige del ligger Kjærgaarden lunt og godt i bunden af Krik Vig. Her venter en sommerhusferie med højt til himlen, udsigt over fjorden og storslået natur lige uden for døren. Det charmerende fjordmiljø indbyder til udflugter og aktiviteter i naturen, så tag cykel og gode sko med. Dejlige stier tager dig rundt i området ad snoede markveje, kyststrækninger og skovstier og åbenbarer smukke udsigter.
Fjordens blide vand og milde vejrforhold gør Kjærgaarden til en perfekt ramme om en sommerhusferie, og her plads til både afslapning og aktiviteter for hele familien. Du har Vesterhavet tæt på, ligesom du finder flere søer i området, så her er rig mulighed for at slippe din indre vandhund løs. Smukke Nationalpark Thy ligger også i nærheden og er absolut et besøg værd.