Vejlby Klit

Vejlby Klit

Vejlby Klit

På Danmarks yderste kant, midt i noget af vores absolut smukkeste natur, finder du Vejlby Klit. Fa­sci­ne­ren­de klit­land­ska­ber i forun­der­li­ge for­ma­tio­ner og brede, hvide, ki­lo­me­ter­lan­ge sand­stran­de bugter sig, så langt øjet rækker. Det er som om, der er lidt højere til himlen herude.

Området til­træk­ker mange surfere, og du kan også selv prøve kræfter med for­skel­li­ge typer af vandsport. Udforsk også området fra landsiden, fx på cykel- og van­dre­tu­re, hvor du kan opleve den spek­taku­læ­re natur helt tæt på. Endelig kan du dykke ned i områdets livlige kunst- og kul­tur­mil­jø og besøge et af de lokale gallerier.
6 områder
Bovbjerg

Bovbjerg

Lad Bovbjerg danne rammen om din sommerhusferie, og oplev magien ved den danske vestkyst. Det dramatiske klitlandskab, særlige lys og utrolige vidder er noget helt specielt, og her får du virkelig ladet batterierne op. En ferie i Bovbjerg kan sammensættes præcis, som du har lyst til, med aktiviteter, afslapning, udflugter, naturoplevelser, kulturelle indslag og meget mere. Besøg det gamle fyr på toppen af Bovbjergklint, hvor du foruden en fortryllende udsigt, kan nyde et måltid mad og købe lokale delikatesser og kunsthåndværk. Ganske tæt på ligger Ferring Sø, som absolut også er et besøg værd.

Ferring Strand

Ferring Strand

Gå ombord i en skøn blanding af natur, kultur og masser af aktivitetsmuligheder, når du holder sommerhusferie i Ferring Strand. Det betagende Vesterhav bruser lige uden for dine vinduer, og få kilometer væk ligger idylliske og rolige Ferring Sø. Der er derfor rig mulighed for at ro i kajak, kitesurfe, windsurfe, paddle og meget mere. Du kan også hoppe på cyklen og udforske kysten fra landsiden, eller vandre ad de mange smukke ruter, der fører dig gennem det fascinerende landskab. Endelig kan du gå på opdagelse i områdets blomstrende kunst- og kulturliv med museer, gallerier og kreative værksteder.

Thyborøn

Thyborøn

Besøg dette forførende fristed med masser af sjæl og charme, hvor dramatiske kystlandskaber og hyggelige bymiljøer forenes. Du kommer til at holde ferie midt i nogle af de mest spektakulære omgivelser, Danmark har at byde på, med storslået natur og vand til alle sider – tilsat kultur, historie og fiskerfortællinger. Havet spiller en særlig rolle her, og det kan du dykke ned i på Kystcentret, ligesom du kan besøge det lokale akvarie og møde områdets havdyr. Du kan også prøve kræfter med forskellige slags vandsport eller hoppe i bølgerne ved den fantastiske strand, som er mærket med det Blå Flag.

Vejlby Klit By

Vejlby Klit Strand

Hold ferie i hjertet af Vejlby Klit, hvor du kan opleve en skøn blanding af natur og stemningsfuldt lokalt byliv. Tag fx turen op til den allerøverste klittop, hvor du belønnes med en betagende udsigt over det naturskønne område – også et oplagt spot til en aftentur eller en hyggelig picnic. I byens centrum finder du alt, hvad hjertet begærer af lokale butikker og beværtninger, og i højsæsonen arrangeres livemusik og grillaftener flere gange om ugen. Endelig kan du fordybe dig i områdets blomstrende kunst- og kulturliv og fx besøge et af byens gallerier eller en af de lokale kunsthåndværkere.

Vrist

Vrist

Hold sommerhusferie i naturskønne Vrist, et stenkast fra Vesterhavet og tæt på idylliske søer, åer og fjorde. Terrænet er varieret og naturen mangfoldig, og her er mange hyggelige kroge, hvor du kan nyde solnedgangen uforstyrret. Hop på cyklen, eller tag vandreskoene på, og udforsk området fra landsiden, eller spring på surfbrættet, fat kajakken eller hop på paddleboardet, og stik af til søs. Kun fantasien sætter grænser, og her kan du sammensætte lige den ferie, du drømmer om. Krydr fx med nogle kulturelle indslag, og besøg lokalområdets gallerier, museer og historiske seværdigheder.