Er du til cykelferie, ligger Søndervig perfekt i forhold til oplandet, Ringkøbing, og den knap 40 km lange sandtage sydpå, Holmsland Klit.
Turen ind til Ringkøbing—den hyggelige købstad, med de brostensbelagte gader og det smukke, gamle torv—går langs fjorden, forbi Bagges dæmning, surfspottet ved Kloster og Gammelsogn Kirke.
Alternativt kan du vælge den hurtigere, asfalterede cykelsti langs landevejen. Også havnen i Hvide Sande, der ligger små 15 km nede ad tangen, kan nås via enten den asfalterede cykelsti ved klitvejen, eller en smuk naturrute gennem sommerhusområderne, og de store fredede klit- og hedearealer.
Undervejs kan du holde ispause, og hvile benene ved Nr. Lyngvig Fyr. Har du mod på det, og gode ben, er den knap 100 km lange cykelrute rundt om Ringkøbing Fjord perfekt til en dagstur.
Foretrækker du at færdes motoriseret, arrangerer Beach Bowl guidede segway-ture til blandt andet Bagges dæmning og stranden ved Søndervig året rundt.