Skønt beliggende hus med egen sø i landlige omgivelser
Hus-ID: 4769Indretning
Stort og rummeligt hus. Du kommer ind via fordelingsentre med adgang til separat funktionelt køkken, det ene af fire soveværelser, de opdelte stuer samt de to badeværelser. I den første af stuerne er der brændeovn som kan benyttes på en kølig aften, hvis der skulle være behov for dette. Fra den bagerste stue er der adgang til en dejlig stor og lys udestue med udsigt til haven. Første sal er indrettet med TV-stue samt de tre sidste soveværelser - alle med 2 sovepladser. Der er tillige toilet på første sal. Husets indretning giver mange muligheder for både at hygge sig sammen eller for at få ro til en hyggelig bog eller bare lidt eftertænksomhed.
Udendørs
Huset er placeret på dejlig stor naturgrund med egen sø og skovområde lige uden for døren. Der træterrasse med udsigt til mark og skov samt søen. Tænd op i grillen og tilbered et lækkert måltid med lokale råvarer imens udsigten nydes fra havemøblerne. Her kan du lade børnene lege i haven uden risiko for trafik. Haven er omkranset af bevoksning, så huset ligger meget privat og med rigtig god læ. Er bilen med på ferien kan den parkeres på gårdspladsen eller i carporten lige ved hoveddøren.
Beliggenhed
Huset ligger omtrent midt mellem Nexø og Aakirkeby. Lige uden for hoveddøren ligger Bodilsker plantage og Ølene med cykel- og vandrestier, et rigt dyreliv med blandt andet rådyr, harer, fasaner. Her er tillige gode muligheder for at samle svampe. Husets beliggenhed er god for ture ud på øen - både i bil, på cykel eller som vandreture. Rigtig god ferie.