Hyggeligt træ­som­mer­hus på ugeneret na­tur­grund i Bolilmark

Hus-ID: 0012
Fyrvej 12, Bolilmark
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Drømmer I om at holde ferie i rolige og naturskønne om­gi­vel­ser? Så er det oplagt at kigge nærmere på dette char­me­ren­de træsommerhus, der ligger på en lille, lukket vej i naturskønne Bolilmark.

Velkommen indenfor
Der er tale om en pæn og velholdt fe­ri­e­bo­lig, som byder på 81 ve­lind­ret­te­de kva­drat­me­ter og en fornuftig planløsning, så huset kan nemt rumme seks personer. Atmosfæren er rar og ind­by­den­de i alle rum og ikke mindst i stuen, hvor brændeovnen kan skrue op for både varmen og hyg­ge­stem­nin­gen. I stuen er der god plads til at slænge sig i so­faaf­de­lin­gen og samles til brætspil og snacks omkring spi­se­bor­det, og i den åbne køkke­naf­de­ling kan I sagtens stå flere kokke, hvis I vil være fælles om mad­lav­nin­gen. To soveværelser er indrettet med dob­belt­seng og det tredje med to en­kelt­sen­ge, og derudover består planløsningen af et badeværelse med tilstødende sauna.

Nyd livet udenfor
På lune som­mer­da­ge er det fristende at blive varmet igennem af solen frem for at tage en tur i saunaen. I så fald kan I slå jer ned i de kom­fortab­le havemøbler på den store, sydvendte træterrasse. Bliver det for varmt, kan I rykke ind under overdækningen, eller også kan I prøve at finde en god op­holds­plads i skyggen fra træerne, der omkranser na­tur­grun­den. Er der små børn med på ferien, bliver gyngerne sikkert et hit, og grillen kan tages i brug, når det er ved at være af­tens­mads­tid.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
I Bolilmark bor I dejligt fredeligt og til­ba­ge­truk­ket på en lille stikvej. Som­mer­hu­s­området er omgivet af et fredet hede landskab, og det gør det særdeles nemt, når I trænger til frisk luft og en vandretur i smukke na­tu­rom­gi­vel­ser. Vil I på skovtur, er Tvismark Plantage lige i nærheden, og der er kun et par kilometer til den børne­ven­li­ge Lakolk Strand på Rømøs vestkyst. Her i den nordlige ende af Rømø bor I tæt på Juvre, som er et godt sted at observere fugle, og der er heller ikke langt til Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste som et unikt ti­de­vands­område. Va­de­hav­s­ud­sig­ten kan I blandt andet nyde, når I kører over Rømø-dæmningen ind til det jyske fastland.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
81 m² hus
Bygget i 1979
Renoveret i 2022
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

7,0 km til re­stau­rant
8,0 km til golfbane
2,8 km til Vadehavet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse