Hyggeligt sommerhus med dejlig udestue og solrig terrasse
Hus-ID: 0053Der er masser af gode opholdssteder både ude og inde i dette dejlige sommerhus: På kølige aftner kan I hygge jer med brætspil og film i stuen, mens terrassen er perfekt til solbadning og sommerlige grillmiddage. Og så har I endda en perfekt mellemstation i form af en dejlig udestue, hvor I kan nyde det flotte lysindfald og de grønne omgivelser.
Velkommen indenfor
Kvadratmeterne er godt udnyttede i sommerhuset, der byder på tre soveværelser og et badeværelse foruden en velfungerende opholdsafdeling. Soveværelserne er indrettet med henholdsvis en dobbeltseng, en enkeltseng og en køjeseng, så alt i alt er der fem sengepladser i huset. Når I har lyst til at hygge jer sammen, kan I mødes i opholdsafdelingen, der består af et funktionelt køkken og to sammenhængende stuer, der på charmerende vis er niveau opdelt med et par trin imellem tv-stuen og spisestuen. Skinner solen, er det også oplagt at slå sig ned i den tilstødende udestue, for her inviterer de store vinduespartier dagslyset indenfor.
Nyd livet udenfor
Syd og vest for sommerhuset ligger to terrasser, så I kan lige tage solforholdene i bestik, inden I sætter jer godt til rette. Og hvis I ikke tilbringer alle solskinstimerne tilbagelænet i havestolene, er der også plads til at lege på græsplænen på den 1200 m2 store grund.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er skønt placeret i Lakolk-området: På den lille stikvej ligger huset godt tilbagetrukket og stort set lige ud til et fredet, åbent naturlandskab. Samtidig er der blot 200 meter til Lakolk Butikscenter, hvor I kan shoppe, købe ind til et hjemmelavet måltid eller sætte jer på Café Fru Dax for at få maden serveret. Får I lyst til en strandtur, er der ikke meget længere til Lakolk Strand, som byder på dejligt badevand og hvidt sand, så langt øjet rækker. Stranden regnes ligefrem for en af Europas bredeste sandstrande, og det er muligt at køre i bil på stranden, hvis I foretrækker det. Windsurfing og drageflyvning bliver også dyrket her, og der arrangeres sågar rideture langs kysten af flere af Rømøs ride centre.