Velholdt træsommerhus i Lakolk med 120 m2 stor terrasse
Hus-ID: 0060Solskinsafslapning på terrassen og hyggestunder nær brændeovnen kan oplagt blive del af ferien, når I holder den i dette dejlige og velholdte sommerhus. En gåtur langs kysten eller en vesterhavsdukkert kan også sagtens høre til det daglige program, for huset ligger f å hundrede meter fra Lakolk Strand.
Velkommen indenfor
Sommerhuset fremstår pænt og indbydende, for det er vedligeholdt og opdateret løbende siden opførelsen i 1970. Blandt de moderne bekvemmeligheder er der kommet WIFI i huset, og et TV med Chromecast sørger for, at I kan blive underholdt, når I hygger jer inden døre. I stuen skruer indbygningsbrændeovnen samtidig op for den behagelige atmosfære, og den velfungerende indretning med bløde siddemøbler, et godt spisebord og åben forbindelse ind til køkkenet spiller naturligvis også en rolle. Planløsningen byder desuden på et pænt badeværelse med glasbruseniche og gulvvarme foruden tre soveværelser, der i alt er udstyret med tre dobbeltsenge.
Nyd livet udenfor
På den 1200 m2 store og ugenerede naturgrund blev terrassearealet udvidet i 2015, og i dag kan I derfor brede jer på en 120 m2 stor træterrasse, der går hele vejen rundt om sommerhuset. En del af terrassen er overdækket, så her kan I blive siddende, selvom duggen falder. Skinner solen, kan det anbefales at sidde mod øst eller syd, for så kan I nemlig nyde den flotte naturudsigt sammen med det herlige sommervejr.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Når I holder ferie her, er I naboer til et fredet naturområde, og takket være beliggenheden for enden af en stikvej ånder alt fred og idyl på hjemmeadressen. Samtidig bor I kun en kort gåtur fra Lakolk Strand – og turen kan endda tages i bil, for det er nemlig tilladt at køre helt ned på sandet på den brede strand. Efter en dukkert i Vesterhavet kan I fortsætte den gode feriestil og spise is hos Café Fru Dax, der blev kåret til Danmarks Bedste Ishus i 2019. Caféen ligger i Lakolk Butikscenter, der også byder på hyggelige butikker, et supermarked og en legeplads. Får I lyst til at tage på udflugt, er der masser at opleve på Rømø– og også omkring Rømø, for netop Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og ligger navn til den lokale nationalpark.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv