Stem­nings­fuldt træ­som­mer­hus nær Lakolk Strand

Hus-ID: 0071
Lakolk 51, Lakolk
5 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Denne fine fe­ri­e­bo­lig har masser af per­son­lig­hed og en rustik stil, der passer godt til de naturskønne om­gi­vel­ser ved Lakolk Strand.

Velkommen indenfor
”Rendez-vous”, som som­mer­hu­set hedder, står med sortmalet, rustik træfacade og hvide vin­du­es­s­kod­der midt i den grønne have. Med andre ord charmerer det lige fra ankomsten, og også når I træder indenfor, kan I mærke som­mer­hu­sets varme og venlige atmosfære. Her er der lyse trælister på væggene, og en dejlig Morsø-brændeovn er bestemt også med til at skrue op for hyg­ge­stem­nin­gen i stuen. Er det koldt udenfor, kan I desuden tage var­me­pum­pen i brug, når I slapper af i so­faaf­de­lin­gen eller nyder et godt måltid mad omkring spi­se­bor­det. Feriens måltider kan I tilberede i det pæne og ve­lud­sty­re­de køkken, der ligger i åben for­bin­del­se med stuen. Planløsningen byder for øvrigt på et badeværelse, der er udstyret med glas­bru­se­ni­che, va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler, og endelig er der to soveværelser, som fik nye senge i for­bin­del­se med seneste renove­rings­pro­jekt i 2017.

Nyd livet udenfor
Udelivet kan oplagt til­brin­ges på de dejlige terrasser, der er placeret rundt omkring i som­mer­hu­set. Har I brug for læ eller skygge, kan I slå jer ned på de overdækkede ter­ras­sea­re­a­ler, og der er også et aflukket område, hvor hunden for eksempel kan gå frit uden at forvilde sig ud på vejen. Hvis I har små børn med på ferie, er det rart, at der er gynger og sandkasse på grunden, som måler 937 m2.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Når I holder ferie i Lakolk, bor I tæt på smuk natur, åbne vidder og dejligt badevand – og derudover i nærheden af indkøb, shop­pe­mu­lig­he­der og lækker mad i Lakolk Bu­tiks­cen­ter. Et fredet naturområde ligger øst for fe­ri­e­hu­s­området, og få hundrede meter vestpå breder den storslåede Lakolk Strand sig. Det er tilladt at køre i bil helt ned på den brede sand­strand – men hvis I selv vil spadsere, kan I vælge at nyde sol og sommerliv på et af strandens bilfrie områder. Ve­st­ky­sten er et dejligt sted at bade, og der er også mulighed for at windsurfe, hvis det kan friste. Får I mere lyst til en indendørs badetur, har I som feriegæster gratis adgang til ba­de­lan­det i Skærbækcentret. Bilturen ind til Skærbæk på fast­lan­det kan klares på cirka 20 minutter – og turen over Rømø-dæmningen er en oplevelse i sig selv, for her kan I nemlig skue langt ud over Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste.

Andre faciliteter

5 voksne
2 stk husdyr
64 m² hus
Bygget i 1961
Renoveret i 2017
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

500 m til re­stau­rant
12,0 km til golfbane
3,0 km til Vadehavet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Skærbæk Svømmehal

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse