Luksuriøst træsommerhus med udsigt over Lakolk Sø
Hus-ID: 0125Dette lækre sommerhus har en skøn placering for enden af en lille stikvej: Mod øst har I udsigt til Lakolk Sø, og mod vest ligger den dejlige Lakolk Strand ligger få hundrede meter væk – og lige ved huset har I adgang til sjove legefaciliteter.
Velkommen indenfor
Komfort og kvalitet er kodeord for sommerhuset, som måler hele 113 m2. Den vellykkede planløsning byder blandt andet på fire gode soveværelser med plads til i alt otte personer. Når I er mange samlet, er det rart, at der er to badeværelser i sommerhuset – og her kan I endda nyde livet i saunaen og i det flotte hjørnespabad. Står der afslapning på ferieprogrammet, kan I alternativt mødes i opholdsrummet, for her er det skønt at flade ud i sofaafdelingen eller samles til et godt måltid mad, som I har tilberedt i den veludstyrede køkkenafdeling. En brændeovn står klar til at skrue op for hyggen og varmen – og varmepumpen sørger også for, at huset er helårsanvendeligt.
Nyd livet udenfor
Ude i det fri kan I folde ferielivet ud på det flotte terrassemiljø, der breder sig rundt om sommerhuset. Især mod øst er udsigten fremragende, for herfra kan I beundre den frie udsigt over Lakolk Sø. Plankeværk skærmer terrassen af til flere sider, og der er også et overdækket areal, hvis I søger ly eller skygge. Er I derimod i humør til leg og bevægelse, kan I glæde jer over legeområdet med trampolin, gyngestativ, rutsjebane og beachvolleybane, som I deler med nabosommerhuset Lakolk 201.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis I ikke tilbringer alle solskinstimerne på terrassen eller beachvolleybanen, er der rig mulighed for at komme ud i Rømøs smukke natur og nyde vejret. Helt oplagt kan I pakke badetøjet og tage til Lakolk Strand, der ligger i kort gåafstand. Året rundt er det skønt at vandre langs kysten eller lege på den utroligt brede sandstrand, og udover svømmeture i Vesterhavet er der mulighed for at windsurfe. Indkøbsmuligheder og spisesteder finder I i det lokale Lakolk Butikscenter – og når I har tanket op med et godt måltid mad, kan I begive jer på udflugt rundt på Rømø. Vil I spille golf eller minigolf, er der mulighed for det, og en skovtur i Kirkeby Plantage eller et besøg på museet Kommandørgården kan også anbefales. I kan desuden tage på køretur ind til fastlandet, hvor I som gæster i sommerhuset har gratis adgang til badelandet i Skærbækcentret.