Stort og stilfuldt sommerhus på skøn naturgrund i Kongsmark
Hus-ID: 0128Hvis I er på udkig efter et sommerhus, der har sin helt egen stil og charme, er dette skønne eksemplar i Kongsmark et rigtig godt bud.
Velkommen indenfor
Her på adressen befinder vi os meget langt fra typehuse og anonyme ferieboliger, for det 140 m2 store sommerhus er nemlig blevet indrettet på særdeles original og stilfuld vis. Rumfordelingen skiller sig også ud fra mængden: Køkken-alrum og stue ligger i hver sin ende af huset, men er samtidig godt forbundet af et gangareal. De to opholdsrum har begge et flot stengulv med indlagt varme og rustikke trælister på væggene, og gavlvinduer fra gulv til loft sørger for et smukt lysindfald og uhindret udsigt til naturgrunden. Centralt i huset ligger et badeværelse og et gæstetoilet, og endelig hører tre dejlige soveværelser og en rummelig entré med vaskemaskine også med til planløsningen.
Nyd livet udenfor
Selvom det er en ren fornøjelse at opholde sig inden døre, får I sikkert også lyst til at nyde livet ude i det fri, når vejret er til det. Det er i hvert fald fristende at sætte sig ud i solskinnet på den store, sydvendte træterrasse – eller at starte dagen med et morgenbad på den mindre, vestvendte fliseterrasse. Der er også masser af plads til at boltre sig på den 2634 m2 store naturgrund, der takket være tæt randbeplantning er en dejligt ugeneret oase.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger tilpas tilbagetrukket på Småfolksvej, men stadig absolut centralt i Kongsmark. Beliggenheden gør det nemt at komme rundt til alle ender og kanter af Rømø– uanset om I vil bade i Vesterhavet ved Lakolk Strand, besøge Bolilmarks flotte lynglandskaber, køre blokart på Sønderstrand eller spille golf i Havneby. Tæt på sommerhuset ligger også Kirkeby Plantage, hvor I kan gå dejlige ture og lege på skovlegepladsen, og I har heller ikke langt til hverken Rømø Slagteren eller Naturcenter Tønnisgård. I kan også hurtigt nå frem til Rømøs østkyst, hvor I har udsigt over Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv