Hyggeligt sommerhus med anneks i Kongsmark
Hus-ID: 0146Hvad skal jeres næste ferie bruges på? Hvis I drømmer om at komme helt ned i tempo og ud i den skønne natur, er dette hyggelige træsommerhus i Kongsmark den helt rette base.
Velkommen indenfor
Sommerhuset, som er opført i 1976 og sidenhen renoveret på vellykket vis, er mere eller mindre arketypen på et klassisk dansk sommerhus: Inden døre er der rustik træbeklædning på væggene og loft til kip, og gennem vinduerne har I udsigt til den grønne naturgrund. En brændeovn skruer op for charmen og varmen, og de komfortable møbler er sådan nogle, man straks får lyst til at slænge sig i. Der er god plads til at bruge tiden sammen i opholdsafdelingen, der består af stue og køkken i åben forbindelse. Planløsningen byder desuden på et pænt badeværelse og to soveværelser med i alt tre sengepladser. Er I flere end det, er der plads til to ekstra feriegæster i det lille anneks, der står tæt på sommerhuset.
Nyd livet udenfor
Foruden hus og anneks er der gyngestativ og sandkasse på den 2750 m2 store grund. Omgivelserne er grønne og frodige, og græsplænen omkranses af træer og buskads, der giver læ og sørger for privatliv. Ved sommerhuset ligger terrasserne, hvor I frit kan vælge mellem sol og skygge, for der er nemlig både åbne og overdækkede opholdspladser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Beliggenheden er fredelig her i Kongsmark, for sommerhuset ligger stort set for enden af en lille, lukket stikvej. Smuk natur venter lige i nærheden: For eksempel er der ikke langt til den flotte Kirkeby Plantage, hvor I finder en stor naturlegeplads og en hundeskov. Følger I stierne gennem plantagen, kommer I til Spidsbjerg, der med sine 19 meter er et af Rømøs højeste bakker og et dejligt udsigtspunkt. Måske kan det også friste med en badetur, og i så fald bor I kun få kilometer fra Lakolk Strand, som er et skønt sted at bade for både børn og voksne. Det er naturligvis også værd at se nærmere på det fascinerende Vadehav, der omgiver Rømø. Det enestående tidevandsområde er Danmarks største nationalpark og er derudover optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, så man kan roligt sige, at det er dansk natur i verdensklasse, I holder ferie i.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv