Flot moderniseret sommerhus i skønne naturomgivelser
Hus-ID: 0172I Kongsmark midt på Rømø står dette fine stråtækte sommerhus klar til at give jer en skøn ramme om ferielivet.
Velkommen indenfor
Sommerhuset blev grundigt renoveret i 2014, og derfor præsenterer det sig som en lys og indbydende feriebolig med moderne interiør og mange komfortgivende detaljer, inklusiv en effektiv varmepumpe. I stueplan er opholdsrummet et dejligt sted at samles, når I vil slappe af i sofaafdelingen – måske endda med ild i brændeovnen og en god film på fladskærmen – og dagens måltider kan I indtage ved spisebordet, når I er færdige med at tilberede diverse lækkerier i den åbne og velindrettede køkkenafdeling. Sommerhusets tre soveværelser er alle placeret på førstesalen, og de er tilsammen udstyret med en dobbeltseng, en trekvartseng og to enkeltsenge. Som et ekstra plus har I ikke bare adgang til et, men to komplette badeværelser, for udover et lækkert badeværelse i stueplan finder I et ekstra badeværelse i annekset, der blev renoveret i 2019.
Nyd livet udenfor
I kommer til at bo dejligt ugeneret her på adressen, for sommerhuset ligger godt tilbagetrukket på en lille stikvej og derudover omgivet af træer på en 2950 m2 stor og let kuperet naturgrund. Idyllen er fuldendt, ikke mindst når rådyr eller fasaner tripper forbi på græsplænen. Har I børn med på ferie, kan de lege i sandkassen og gynge, mens de voksne læner sig tilbage og nyder solskinsvejret på en af terrasserne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I Kongsmark bor I tæt på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og der er heller ikke langt til Rømø-dæmningen, så I har nem adgang til fastlandet, hvis I vil på udflugt til eksempelvis Ribe eller Tønder. Der er nu også god grund til at blive på Rømø, for der er masser af smukke naturoplevelser og sjove ferieaktiviteter i vente på den flotte vadehavsø. En dukkert i Vesterhavet på Lakolk Strand eller en vandretur i Kirkeby Plantage og hen til udsigtspunktet Spidsbjerg kan oplagt blive del af ferieprogrammet – og derudover kan I spille golf i Havneby, køre blokart på Sønderstrand, tage på en guidet østerstur og meget mere.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv