Stort og velholdt sommerhus med spa, sauna og skønt terrassemiljø
Hus-ID: 0240På en lille, lukket stikvej i Kromoses flotte naturomgivelser har du mulighed for at holde ferie i dette rummelige og velindrettede spa hus.
Velkommen indenfor
Du har udsigt til lilla lyng og grønne fyrretræer, når du hygger dig inden døre i sommerhuset – ikke mindst i stuen, hvor store vinduespartier inviterer de flotte naturomgivelser og sollyset indenfor. I stuen er en brændeovn med til at skrue op for den hyggelige stemning, og der er desuden varmepumpe, hvis vejret er køligt. Et flot køkken er integreret med stuen, så selvom der skal laves mad, kan du stadig følge med i ferieaktiviteterne, der foregår omkring spisebordet eller i sofaafdelingen. Inden døre i sommerhuset er der hele 125 m² at gøre godt med, så foruden opholdsafdelingen kan du brede dig på fire gode soveværelser og to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med sauna og spabad til to personer.
Nyd livet udenfor
Tre terrasseområder ligger ved sommerhuset, så der er flere valgmuligheder, når du vil finde en solrig opholdsplads. En af terrasserne er helt lukket, hvilket hundeejere formentlig vil sætte pris på. På den 2640 m² store grund er der et areal med græsplæne, sandkasse og gynger, hvor du kan lege og boltre dig, og derudover får den naturlige beplantning lov til at vokse frit.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den smukke natur kan nydes i fulde drag lige omkring sommerhuset, og takket være beliggenheden på en lukket stikvej er omgivelserne også fredelige og rolige. Vil du ud til kysten, tager spadsereturen blot få minutter, før du står og skuer ud over strandengene og Vadehavet, hvoraf sidstnævnte er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Du bor desuden meget tæt på den dejlige Kirkeby Plantage, hvor du blandt andet finder en naturlegeplads og en indhegnet hundeskov. Spisesteder finder du et godt udvalg af på Rømø, og der er også indkøbsmuligheder i nærheden. Vil du bade, kan Lakolk Strand på vestkysten anbefales. Alternativt kan du køre over Rømø-dæmningen og ind til fastlandet, for som feriegæst i sommerhuset har du gratis adgang til badelandet i Skærbækcentret.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Skærbæk Svømmehal
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv