Skønt spahus til 10 personer ved Lakolk Strand
Hus-ID: 0242Du kan straks begynde at glæde dig til at holde ferie i dette lyse og indbydende sommerhus ved Lakolk Strand. Det ligger fredeligt placeret på en lukket vej få meter fra det åbne klitlandskab, der fører lige ned til stranden, og inden døre er det udstyret med spabad, sauna, brændeovn og mange andre lækre detaljer.
Velkommen indenfor
Den lyse atmosfære og stilfulde indretning gør det nemt at føle sig hjemme i sommerhuset, der er et velholdt eksemplar fra 2010. Huset måler 106 m², og som tillæg har du to hemse, der kan bruges til overnatning såvel som hyggekroge i løbet af dagen. Tre soveværelser er alle udstyret med dobbeltseng, så i alt er der sengepladser til 10 personer. Når I er mange samlet, er det rart, at der er både gæstetoilet og badeværelse inden døre – og særligt badeværelset skal fremhæves, for det har wellness-faktor med sin lækre hjørnespa og sauna. Køkken-alrum og stue udgør tilsammen husets åbne opholdsafdeling, og her er der loft til kip, et skønt lysindfald, brændeovn og god forbindelse til terrassemiljøet.
Nyd livet udenfor
En skøn terrasse breder sig hele vejen rundt om sommerhuset, så du kan lige vurdere, hvor solforholdene er bedst, inden du slår dig ned i liggestolene. Der er en grill til rådighed, hvis du vil lave mad under åben himmel, og hvis du har lyst til at blive siddende længe ude for at nyde sommeraftenen, kan du rykke ind på de overdækkede områder.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt placeret i bunden af den lukkede vej på en dejlig klitgrund. Hvis du får lyst til at bygge sandslotte, løbe ture eller spille strandspil, kan du følge stierne gennem Lakolks smukke klitlandskab frem til den brede sandstrand. En daglig dukkert i Vesterhavet kan helt sikkert også komme på tale, når du bor så tæt på vandet, og hvis du får lyst til en is eller en kølig drink efter strandaktiviteterne, kan du lægge vejen forbi det lokale butikscenter. På Rømø har du desuden mulighed for at opleve stranden på hesteryg, spille golf, cykle ture, køre kitebuggy og meget mere, og alt kommer til at ske i de smukkeste naturomgivelser. Rømø ligger midt i Vadehavet, der er udpeget som nationalpark og har en fornem plads på UNESCO’s verdensarvsliste, og en ferie her giver dig anledning til at se nærmere på det unikke vådområde.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Skærbæk Svømmehal
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv