Hyggelig feriebolig med dejlige terrasser og udsigt til Vadehavet
Hus-ID: 0251Trænger I til en afslappende ferie i hyggelige og naturskønne omgivelser? Så kan den passende foregå her i denne dejlige ferielejlighed, der ligger som del af West Apartments med udsigt til Vadehavet.
Velkommen indenfor
Mere præcist er der tale om et rækkehus på 37 m², der ligger i anden række ud mod kysten, og på grund af bebyggelsens særlige arkitektur og placering har I udsigt til vandet fra stuen. Samtidig kan I nyde det dejlige lysindfald gennem det store vinduesparti – der ovenikøbet har havedør, så det er let at træde ud på terrassen på lune solskinsdage. Når I hygger jer inden døre, kan det foregå omkring spisebordet eller på afslappet vis i sofaen, og I kan selvfølgelig også bruge noget af tiden på at lave mad i det åbne køkken. Sofaen er for øvrigt en sovesofa, så om natten kan stuen bruges som soverum for to personer, mens det tilstødende soveværelse er indrettet med to enkeltsenge. Et badeværelse med brus hører for øvrigt også med til planløsningen.
Nyd livet udenfor
På sommerhusets østvendte og lukkede terrasse kan I nyde morgensolen og udsigten over Vadehavet ind mod fastlandet. Det er en dejlig udendørs opholdsplads – men det er nu også rart at sidde på den anden side af huset, hvor en vestvendt terrasse med markise og havemøbler er placeret.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra ferieboligen tager det ikke mange minutter at spadsere den korte tur til vandkanten, hvor I har helt frit udsyn over Vadehavet og det flotte kystområde. Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og mange turister kommer til Rømø for at se nærmere på den særlige natur, opleve det mangfoldige fugleliv og samle østers ude på vaden. Tæt på sommerhuset ligger også Rømø Havn, hvorfra I kan tage færgen til naboøen Sild, og i Havneby finder I et godt udvalg af spisesteder og gode indkøbsmuligheder såvel som cykeludlejning og golfbane.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv