Stemningsfuldt sommerhus på naturskøn grund nær Sønderstrand
Hus-ID: 0312ed og ro i gennemført hyggelige og naturskønne omgivelser – det er dækkende stikord for ferien, I kan holde her i dette dejlige sommerhus i Rømøs Sønderstrand-område.
Velkommen indenfor
I sommerhuset hører kiploftet, trælisterne på væggene og en effektiv brændeovn til de hyggeskabende detaljer inden døre. Møbleringen passer godt til det klassiske træhus, der er opført i 1978 – siden er det blevet pænt vedligeholdt og opdateret med moderne detaljer som wifi, opvaskemaskine og et stort fladskærms-tv, så ferielivet bliver komfortabelt. Den førnævnte brændeovn er placeret i stuen, der ligger i åben forbindelse med et godt køkken. Køkkenet er totalrenoveret i 2021, med nye elementer og nye hårde hvidevarer. Et badeværelse, renoveret i 2024, hører også med til planløsningen foruden tre soveværelser, der alle er udstyret med en dobbeltseng.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger skønt placeret på en 2.500 m² stor og grøn grund. Birk og fyrretræer skærmer grunden godt af, så I kan lege ugeneret på græsplænen og nyde livet på det solrige terrassemiljø. Til de yngste feriegæster er der gynge og sandkasse til rådighed, mens hele familien kan slappe af i liggestolene og senere samles ved havebordet for at grille og hygge.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Beliggenheden er perfekt for golfspillere, fugleentusiaster, naturelskere og de, der bare ønsker fredelige og rolige ferieomgivelser. Rømø Golfklubs flotte 18-hullers linksbane ligger meget tæt på sommerhuset, og fuglereservatet Stormengene, Vadehavet og Vråby Plantage er også lige i nærheden. Derudover er der blot cirka en kilometer til den dejlige Sønderstrand, der er kendt som en af Europas bredeste sandstrande. Får I lyst til en god bid mad efter badeturen eller gåturen langs Vesterhavet, kan I tage til Havneby, hvor I kan købe ind i supermarkedet, lade jer friste af fiskebutikkernes lækkerier eller slå jer ned på en god restaurant. Fra Havneby kan I også tage færgen på en hyggelig udflugt til List på den tyske naboø Sild – og vil I hellere blive på Rømø, kan I leje cykler og begive jer ud for at udforske vadehavsøens små veje og stier.