Hyggeligt sommerhus med va­de­hav­s­ud­sigt fra terrassen

Hus-ID: 0420
Lyngvejen 71 B, Havneby
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Du kan allerede nu begynde at glæde dig til at holde en dejlig og af­slap­pen­de ferie her på Lyngvejen 71B. Dette fine rækkehus ligger ikke bare i rolige om­gi­vel­ser tæt på Havnebys midte, men også ganske tæt på Vadehavet – så tæt, at du kan se lige ud på vandet, når du soler dig på terrassen.

Velkommen indenfor
Kva­drat­me­ter­ne er godt fordelt inden døre i rækkehuset, der byder på to rare soveværelser, et pænt bru­se­ba­deværelse og et dejligt op­holds­rum med stue og køkken i åben for­bin­del­se. En halvmur laver en naturlig opdeling, og fra køkkenet går der et par trin ned til stuen – men alligevel er der ikke langt, hvis du vil indtage kaffen og ef­ter­mid­dagska­gen i so­faar­ran­ge­men­tet. Stuens spisebord er for øvrigt også et hyggeligt sam­lings­punkt, når du vil slå familien i yatzy, dele et godt måltid mad med dine kære eller bare nyde en fredelig stund i det smukke ly­sind­fald, der falder ind gennem det store, sydøstvendte vin­du­es­par­ti.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­set byder på to gode ter­ras­se­områder, så du kan sætte dig lige der, hvor sol- og læfor­hol­de­ne er al­ler­bedst. Det er dog den lukkede terrasse mod sydøst, som er den største, og det er også herfra, at du kan skue ud over det lyngklædte areal ned mod stran­den­gen og Vadehavet – så mon ikke den bliver din fo­re­truk­ne op­holds­plads en stor del af dagen. På begge terrasser har du gode havemøbler til rådighed, og takket være pa­ra­sol­len og grillen kan du finde skygge på en lun sommerdag såvel som tilberede af­tens­ma­den ude i det fri.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Lyngvejen har du knap en kilometer til Havnebys midte, så hvis du vil købe havfriske lækkerier hos fi­ske­hand­le­ren, leje en cykel eller gå ud at spise, kan det nemt lade sig gøre. Der er også et ve­las­sor­te­ret su­per­mar­ked i byen hvis ikke det er bageriet og den lokale købmand på Hav­ne­by­vej, hvor du klarer dine ferieindkøb. Som Va­de­hav­s­ud­sig­ten tydeligt viser, ligger som­mer­hu­set meget tæt på Rømøs østkyst, og ve­st­ky­sten kommer du hurtigt frem til i bil eller på cykel. Den brede og utroligt smukke Sønderstrand ligger tættest på, men den mere børne­ven­li­ge og meget populære Lakolk Strand er bestemt også et besøg eller flere værd.

Andre faciliteter

4 voksne
2 stk husdyr
60 m² hus
Bygget i 1979
Elvarme
Var­me­pum­pe
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

900 m til indkøb
800 m til re­stau­rant
1,2 km til golfbane
300 m til Vadehavet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Forbrug inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse