Stort og lækkert poolhus til 18 personer

Hus-ID: 0498
Godthåbsvej 29, Kongsmark
18 gæster
7 soveværelser
3 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Ferien kommer til at udspille sig i lækre og af­slap­pen­de om­gi­vel­ser, når den foregår i dette dejlige og flot renove­re­de sommerhus, der kan prale af at have en stor po­o­laf­de­ling og masser af plads til 18 personer.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har ligget i Kongsmark midt på Rømø siden 2004, og sidenhen er det blevet opdateret, så det absolut er fulgt med tiden. Den seneste for­bed­ring er sket i 2022, hvor husets syv soveværelser har fået den helt store tur – det føles nærmest som at tjekke ind på et bou­tique­ho­tel, hvor værelserne har hver sin unikke stil. Et fællestræk for soveværelserne er de kom­fortab­le dob­belt­sen­ge, som også kan adskilles til en­kelt­sen­ge, og så er det for øvrigt smart, at de er placeret i to separate afsnit med hver sit badeværelse. Er I mange samlet, kan I tage hemsen i brug, for her er der plads til yder­li­ge­re fire personer. Husets tredje badeværelse ligger som del af den lækre po­o­laf­de­ling, hvor I kan nyde livet i swim­m­ing­poo­len, spabadet og saunaen. Et andet hyggeligt sam­lings­punkt er ak­ti­vi­tets­rum­met, hvis I vil dyste i pool og bord­fod­bold – og ellers er det herligt at mødes i det store og højloftede op­holds­rum, der er indrettet med et flot køkken, brændeovn, langbord og en rummelig so­faaf­de­ling.

Nyd livet udenfor
Også ude i det fri er der sket for­bed­rin­ger for nylig i form af en stor og solrig træterrasse, der ligger syd for som­mer­hu­set. I har adgang til den fra både op­holds­rum­met og po­o­laf­de­lin­gen, og det er en skøn og delvist afskærmet oase, der er udstyret med grill, lig­ge­sto­le og havemøbler af god kvalitet, samt udebruser og en skøn udespa. Grunden måler 2.350 m², så I har også masser af plads til parkering og til at boltre jer på græsplænen, der er udstyret med le­ge­fa­ci­li­te­ter til børnene.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Adressen i Kongsmark er glimrende, for den centrale placering på Rømø gør det nemt at komme rundt omkring på den skønne vadehavsø. I kan hurtigt køre til Lakolk, når I vil bade i Ve­ster­ha­vet og boltre jer på den særdeles brede strand, og er det en skovtur, I trænger til, ligger Kirkeby Plantage lige i nærheden. Her finder I også en god sko­v­le­ge­plads, og går I gennem plantagen, kommer I til Spids­b­jerg, der er øens højeste ”bjerg” og derfor et glimrende ud­sigts­punkt. Fra som­mer­hu­set er der heller ikke langt til Na­tur­cen­ter Tønnisgård, som kan tage jer med på guidede østersture og andre na­tu­rak­ti­vi­te­ter. Kører I sydpå til Havneby, er der mulighed for at spille golf, købe frisk fisk og tage færgen på udflugt til naboøen Sild.

Andre faciliteter

18 voksne
2 stk husdyr
235 m² hus
2.350 m² grund
Bygget i 2004
Renoveret i 2014
Udendørs spabad
Elvarme

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 3
Entré
Hems
Køkken
Soverum : 7
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

7,0 km til re­stau­rant
6,5 km til golfbane
2,0 km til Vadehavet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Rømø

Feriepartner Rømø

På Vadehavsperlen Rømø venter en unik natur på at blive udforsket, især de brede og hvide sandstrande rummer uforglemmelige minder. Derudover byder Rømø på en masse aktiviteter, bl.a. forskellige former for windsport, som ikke kan udøves ret mange andre steder i Europa. Der er to muligheder til at komme til Rømø – dæmningen, som forbinder Rømø med fastlandet, og færgen, som pendler trofast mellem den kendte tyske ferieø Sild og Rømø. Det skaber et hav af udflugtsmuligheder.

Feriepartner Rømø

Lignende sommerhuse