Hyggeligt træsommerhus med attraktiv adresse i Arrild Ferieby
Hus-ID: 0649Drømmer I om at holde ferie i naturskønne og børnevenlige omgivelser? Så skal I se nærmere på dette hyggelige træsommerhus, der ligger på en lille, lukket vej i Arrild Ferieby tæt på fiskesøen, svømmehallen og andre gode feriefaciliteter.
Velkommen indenfor
Hvis I er den slags, der holder af klassisk sommerhusatmosfære og tilbagelænet hyggestemning, vil I helt sikkert falde for netop denne feriebolig. Med loft til kip, umalede trævægge og brændeovn har sommerhuset nemlig bevaret sit originale udseende, og det opdaterede møblement er med til at understrege den gode rumfornemmelse inden døre. I kan for eksempel hurtigt føle jer hjemme i stuen, der ligger i åben forbindelse med et fint og funktionelt køkken. Også badeværelset er pænt indrettet, og på de to soveværelser kan I se frem til en god nats søvn, når feriedagen nærmer sig sin afslutning. Det ene soveværelse er indrettet med to køjesenge, så i alt kan I være seks feriegæster i huset.
Nyd livet udenfor
Leg og boldspil på græsplænen, snobrød ved bålstedet, grillmiddage og solbadning på den sydvendte terrasse. På den store grund er der masser at give sig til, så det er vejrudsigten og jeres humør, der afgør, om den står på ren afslapning eller mere fysiske aktiviteter, når I vil nyde det gode vejr. Uanset hvad I bruger tiden på, opholder I jer dejligt ugeneret på grunden takket været den flotte randbeplantning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Østmarken er et grønt og fredeligt sommerhusområde, og I bor endda på en lille, lukket stikvej. Samtidig bor I dejligt tæt på Arrild Feriebys midte, der blandt andet byder på en stor legeplads, restaurant, tennis- og beachvolleybaner og en svømmehal. I svømmehallen er der både wellnessfaciliteter, flere svømmebassiner og en af Danmarks længste vandrutsjebaner, så der er noget for enhver smag og aldersgruppe. Vil I hellere prøve lykken med fiskestangen, kan I spadsere hen til den populære put and take-sø, der har en 560 meter lang fluestrøm til fluefiskere. Får I lyst til at tage på en længere udflugt, har I et godt udgangspunkt for at udforske den sydlige ende af det jyske fastland: Lige meget om turen går til Schackenborg Slot, Kunstmuseet i Tønder eller middelalderbyen Ribe, kan I hurtigt nå frem, og I bor også dejligt tæt på Nationalpark Vadehavet, hvor I blandt andet kan køre til Rømø, mens I nyder panoramaudsigten over den flotte dæmning.