Nyere sommerhus med sauna, spabad og skøn atmosfære
Hus-ID: 076I får gode forudsætninger for at holde en fremragende ferie på Irisvej 19 på Lodberg Hede. Dette dejlige sommerhus fra 2010 er nemlig udstyret med spabad og sauna på badeværelset, et lækkert åbent køkken og brændeovn i stuen, og dertil kommer tre soveværelser med plads til seks personer.
Indendørs
Atmosfæren er skøn inden døre i sommerhuset, der måler 95 m2 og er opført med loft til kip og lys træbeklædning på væggene. Store vinduer inviterer dagslyset indenfor i stuen og giver udsigt til den grønne naturgrund, og pillebrændeovnen står klar til at sprede hygge og varme på eventuelle kølige dage. Trænger I mest af alt til at slænge jer i sofaen, kan I tænde for fladskærms-tv’et eller finde en spændende bog frem. Og når I har tryllet noget lækker mad frem i det åbne køkken, kan I dække op ved spisebordet og gøre klar til en hyggelig aften. Den kan også bestå af wellness og total afslapning på husets store badeværelse, der byder på både spabad og sauna. Ligesom i stuen er der trægulv på de tre soveværelser, der alle har en pæn og enkel indretning.
Udendørs
Sommerhuset har en attraktiv beliggenhed for enden af den lukkede Irisvej. I bliver naboer til det åbne land, og jeres egen naturgrund måler hele 2003 m2, så I har plads til leg og fysiske aktiviteter – og selvfølgelig også til en stille stund på terrassen. Øst for huset kan I drikke morgenkaffe i solen på en åben terrasse, og mod vest ligger der en delvist overdækket terrasse i forlængelse af stuen.
Beliggenhed
Lodberg Hede er et fredeligt og naturskønt sted at holde ferie. Tæt på sommerhuset ligger en god legeplads, og I har derudover nem adgang til den lokale golfbane, den nærmeste fiskesø og de smukke strande langs med Vesterhavet. Vest Stadil Fjord er et spændende udflugtsmål for fugleentusiaster, og hvis I har medbragt cykler, får I rig mulighed for at udforske det smukke lokalområde. Uanset om I tager bilen eller den tohjulede, kommer I hurtigt frem til badebyen Søndervig, der byder på et godt udvalg af spisesteder og sjove ferieaktiviteter – inklusiv et tropisk badeland. I kan også sætte kursen mod den hyggelige købstad Ringkøbing, der ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord, og fiskerbyen Hvide Sande er bestemt også et besøg værd.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.