Aktiviteter og hygge i skønne omgivelser
Hus-ID: 10031Dejligt feriehus beliggende i attraktivt område
Dette dejlige feriehus indbyder til aktiviteter og hygge i rolige omgivelser, beliggende i gåafstand til en af områdets bedste sandstrande og havnen i Rørvig med det helt specielle og maritime miljø.
Indretning
Skøn stue med plads til både afslapning og hygge, hvad med at fordybe dig i en god bog mens børnene leger i haven. Hyggeligt åbent landkøkken. Tre soveværelser, det ene med to dobbeltsenge, det andet med enkeltseng og køjesenge, det tredje med enkeltseng. Et dejligt badeværelse med brus. På de 2 skønne solrige terrasser, der er opdelt i en overdækket og en åben afdeling, kan du nyde solen fra morgen til aften eller slappe af efter en skøn dag på stranden. Bemærk at der er niveauforskelle i huset, der ikke er egnet for gangbesværede.
Beliggenhed/området
Feriehuset er beliggende i roligt område nær kirken i Rørvig. Hvis I er til gå eller cykelture ligger det helt perfekt. På den dejlige sandstrand ca. 1000 m fra huset, er der mulighed for afslapning eller diverse aktiviteter. På havnen i Rørvig kan børnene fiske krabber mens du køber friske fisk. Eller hvad med at nyde fiskemandens store buffet med udsigt til den lille færge eller feriefolket der hygger sig på molen.