Rummeligt og indbydende sommerhus i centrum af Rørvig
Hus-ID: 10061-1Her er der rig mulighed for både aktiviteter og afslapning. I sommerhuset er der god plads og albuerum – også hvis I er 2 familier. Sommerhuset er centralt beliggende i forhold til sandstrand, skov og Rørvig Havn.
Velkommen indenfor
Hvis du elsker kombinationen af hyggelig ægte sommerhusstemning og en mere moderne indretning, så er dette hus en fantastisk mulighed. Der er højt til loftet, og det giver en ekstra følelse af rummelighed og et godt lys. Hvis I er flere par eller 2 familier giver husets planløsning de ideelle betingelser. Hvis du elsker selv at lave mad, så er der god plads til hyggeligt samvær under madlavningen. Hvis du kommer i den lidt køligere periode, så vil brændeovnen sætte prikken over i´et, og stemningen vil invitere til varm cacao efter en frisk gåtur.
Nyd livet udenfor
Er du til udeliv, så byder omgivelserne på mange muligheder. Der er 2 gode terrasser, både en østvendt terrasse hvor morgensolen kan nydes, og så er der en god vestvendt terrasse til eftermiddagssolen. Her er også en overdækning så det er muligt at søge skygge for solen, eller forlænge aftenen udendørs når duggen falder. Terrassearealerne er store, så der er rig mulighed for både at sidde og læse en god bog eller bare ligge og nyde solen på en af husets liggestole. En hyggelig aftenstund kunne være at samles rundt om bålstedet og bage snobrød eller grille skumfiduser. På den store grund er der også rig mulighed for at hygge sig med medbragte havespil. Hvis du en dag har lyst til en picnic-tur, er der mange gode steder hvor madpakken kan nydes, hvad enten du er i bil, på cykel eller til fods.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i et område som giver mange muligheder for særlige oplevelser. Hos Feriepartner kan vi varmt anbefale den helt fantastiske sandstrand med smukke klitter. Der er fantastisk uanset årstiden. Turen til stranden går igennem skoven. En hyggelig gåtur igennem Sandflugtsplantagen, kan bringe jer til Dybesø, hvor der er en sti så man kan gå hele vejen rundt om søen og opleve det rige dyreliv. Sandflugtsplantagen blev plantet i de gamle klitter efter at flyvesandet havde hærget. En hyggelig dag på Rørvig havn kan anbefales til glæde for både børn og voksne, her kan børnene nemlig fange krabber og en god frokost kan efterfølgende nydes hos Rørvig Fisk. I gåafstand fra huset, finder du flere forskellige spisesteder. Prøv Bøf og Grillhuset eller en udsøgt middag hos Rørvig Kro. Fra sommerhuset er der en kort cykeltur til det skønne naturområde ved Skansehage, samt det fredede fuglereservat ved Hov Vig.