Stort, helt specielt sommerhus opdelt i flere skønne afdelinger
Hus-ID: 10077Denne perle af et sommerhus er af en kvalitet og størrelse der meget sjældent bliver udbudt til leje. Det er beliggende kun 350 m fra en af de skønne strande du kan opleve ved Rørvig. Her er alle muligheder for bare at nyde livet og solen fra morgen til aften.
Indretning
Huset indeholder en stor super lækker stue. I forbindelse med stuen er der et skønt køkken, med alt i moderne udstyr. I køkkenet er der plads nok til at I kan være fælles om at tilberede en god frokost. Der er 3 dejlige soveværelser med god skabsplads til rådighed og så skal vi naturligvis ikke glemme det fantastiske badeværelse med brus og badekar. Huset er opdelt i flere afdelinger. Modsat ”hovedhuset” er der en afdeling, der indeholder et skønt soveværelse i forbindelse med endnu et lækkert badeværelse der også har badekar og brus. I forbindelse med -og mellem de to bygninger er der en meget stor og helt ubeskrivelig terrasse, hvor der er mulighed for at se et rådyr gå forbi, eller bare nyde solen fra morgen til aften, mens børnene leger i haven. Alt i huset fremstår nyt, lyst og særdeles indbydende, der er anvendt de bedste materialer til det hele. Efter en dejlig dag på stranden kan du også vælge at skylle dig af under udebruseren. Kort sagt et hus der ikke kan beskrives, det skal opleves. Ungdomsgrupper er ikke velkomne.
Område/Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i roligt område kun 5 min. fra perfekt sandstrand. Rørvig er en del af den skønne Geopark Odsherred, som er Danmarks første UNESCO Geopark. Her finder du et utal af spændende seværdigheder og fantastiske oplevelses-ruter i det unikke landskab. Prøv f.eks. en gåtur til Skansehage eller rundt om den smukke Dybesø. På havnen i Rørvig kan børnene fiske krabber, mens du handler friske fisk. Der er mange virkelig gode restauranter i Rørvig og om sommeren løber det yndede loppemarked af stablen hver søndag. I Nykøbing Sjælland er der virkelig fine shopping muligheder med flere specialbutikker med lokale råvarer og kunst. Kulturpark Anneberg, hjemsted for bl.a. Dansk Tang, Deeper Roots Brewing med fantastisk lokal øl eller Restaurant Mota, der har fået sin første Michelin stjerne er bestemt også et besøg værd. Kort sagt et helt unikt område, der med garanti vil begejstre dig.