Stort sommerhus til 12 personer med ladestander til El-bil nær stranden i Vorupør
Hus-ID: 101Har I brug for et stort sommerhus med plads til mange mennesker? Og må det gerne ligge tæt på stranden såvel som isbutikker og spisesteder? Så har I kig på det helt rette feriehus, for dette rummelige og velholdte eksemplar ligger centralt i Vorupør og blot 250 meter fra Vesterhavet.
Indretning
Sommerhuset skiller sig ud i Vorupørs gadebillede med sin originale arkitektur, der sågar omfatter et lille tårn. Og inden døre udmærker det sig ved at være særdeles rummeligt: Her er nemlig 199 m2 at brede sig på, og derfor kan I uden problemer samles 12 personer til en dejlig ferie. Skal I hygge jer sammen, kan tiden oplagt foregå i aktivitetsrummet, der blandt andet byder på bordfodbold, dart og en spillekonsol. Det er også rart at slappe af i den store stue, og nærmer spisetiden sig, har I gode arbejdsforhold i køkkenet. Som supplement er der et tilstødende bryggers med ekstra køleskab, fryser, vask og vaskemaskine, og planløsningen byder for øvrigt på to badeværelser. Soveværelser er der i alt fem af fordelt på stueplan og førstesalen, og hemsen fungerer også som en god soveplads.
Udendørs
På den 1.290 m2 store grund er der god plads til at parkere på grusarealet bag huset. Her finder I også en skøn gårdhave, som ligger dejligt afskærmet, så det er virkelig et rart sted at slappe af i gode kvalitetshavemøbler. Her er der også tilgang til El-ladestander, så I kan få opladet jeres el-bil.
Beliggenhed
Efter en sommerfrokost og en siesta på terrassen kan det være tiltrængt med en dukkert, og i så fald er det perfekt, at huset ligger bare 250 meter fra Vorupør Strand. Ved molen er der etableret et havbad, hvis I ønsker at svømme i roligere vand, men I kan selvfølgelig også bade direkte fra stranden eller begive jer ud på bølgerne på surfbrættet. Ved byens landingsplads er det skønt at sidde og kigge ud over Vesterhavet – eventuelt efter et besøg i byens akvarium, hvor I kan blive klogere på, hvilke fisk der lever under havoverfladen. Takket være den centrale beliggenhed i Vorupør har I nem adgang til spisesteder og butikker, og samtidig er der heller ikke langt, hvis I vil ud i den skønne natur, der omkranser byen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Thy i Nr. Vorupør) samt gratis adgang til tennisbaner (Nr. Vorupør).