Sommerhus 10778, Vester Husby, til 6 personer
Hus-ID: 10778Velkommen indenfor:
Rustikke materialer og synlige bjælker giver dette sommerhus en fantastisk charme, her kan I nyde samværet med hinanden og glemme hverdagens trummerum. Her kan I nyde hinanden selskab på trods af at I laver forskellige ting, for med kombineret opholdsstue, køkkenhjørne og spiseafdeling kan I holde samtalen kørende selvom nogle laver mad, andre spiller kort omkring det charmerende spisebord og nogle sidder foran den smukke special indbyggede brændeovn og nyder den knitrende lyd og dejlige varme der breder sig i rummet. Trænger I en dag til total afslapning kan I fyre op for den lækre spa og nyde de mange bobler og dejlige varme der omfavner jer, til sidst kan I sætte jer ind i saunaen og nyde tilværelsen.
Nyd livet udenfor:
Nyd den fantastiske panoramaudsigt til klitterne der er fra den store naturgrund, her kan I nyde de mange solskinstimer udendørs. Tag morgenkaffen med udenfor og nyd den på den syd-østvendte terrasse med gode læ forhold, her kan I beundre den smukke natur imens solen langsomt stiger op på himlen og skaber et væld af orangerøde nuancer, og nyd hvordan fuglene nænsomt synger dagen ind. Den store terrasse kalder på lune sommeraftner med et glas vin i hånden imens I beundrer den smukke solnedgang bag klitterne.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Blot 650 meter fra feriehuset finder I det smukke og, til tider, vindblæste Vesterhav, her har I uendelige muligheder for at opleve den smukke vestjyske natur, bad i det smukke hav, solbad på stranden, tag en strandfodbold kamp eller gå en lang tur langs vandkanten i solnedgangen. Trænger I en dag til en aktiv dag så tag løbeskoene på og tag et smut i smukke Husby Klitplantage, her har I uendelige muligheder for at få sved på panden og kilometer i benene, bare følg nogle af de mange afmærkede cykel-, gå-, løbe- eller vandreruter, og kommer I forbi den smukke badesø så tag et velfortjent dyp i det kølige vand.