Flot renoveret sommerhus på helt ugeneret naturgrund
Hus-ID: 1115
Det er nemt at komme i feriestemning, når I tilbringer dagene på Nordsøvej 466 lige syd for Søndervig. Sommerhuset er nemlig hyggeligt indrettet og der er der er lagt op til mange gode stunder inden døre, og ude kan I nyde livet på den ugenerede naturgrund, der byder på både vildmarksbad og petanquebane.
Indendørs
Sommerhuset, der er et klassisk træsommerhus fra 1977, har aldrig tidligere været brugt til udlejning, og det er tydeligt at se, at ejerne har passet godt på huset. En grundig renovering i 2023 indbefatter, at vægge og lofter er nymalede, og nyt møblement sørger for, at I får det behageligt inden døre. I det nye køkken kan I se frem til at lave lækker mad, og takket være den åbne forbindelse til stuen behøver I ikke at gå glip af hyggesnakken, selvom der skal røres i gryderne. I stuen er der både brændeovn og varmepumpe, hvis I får brug for lidt ekstra varme på eventuelle kølige dage og aftener. Tre gode soveværelser er placeret mod nordøst, og fra entréen har I adgang til husets pæne brusebadeværelse.
Udendørs
Rundt om sommerhuset venter de skønneste udearealer: Lyng og marehalm breder sig på naturgrunden, og i den sydlige ende breder en petanquebane sig langs med randbeplantningens høje træer. Der er flere dejlige terrasser at vælge imellem – blandt andet en overdækket terrasse med glasafskærmning – og til livsnyderne er der vildmarksbad.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger helt ugeneret for enden af en lukket vej, så det er det helt rette sted at lade batterierne op og holde fuldstændigt fri. Trænger I til en slentretur, er der kun få hundrede meter til Søndervig Strand og Vesterhavet, og hvis I har medbragt eller lejet cykler, kan I se frem til at undersøge småveje og cykelstier på hele Holmsland Klit. Surfing er desuden en af de populære aktiviteter på disse kanter, og hvis vejret nærmere indbyder til indendørs hygge, er der et stort badeland i Søndervig.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.