Charmerende sommerhus med udestue og naturskønne omgivelser
Hus-ID: 1116Hvis I synes, at det hører sig til at bo i et rigtigt, klassisk sommerhus, når I holder ferie ved vestkysten, kan det anbefales at se nærmere på dette hyggelige træhus, der ligger på en lille, lukket vej i det smukke klitlandskab ud for Houvig Strand.
Indendørs
Her på Regnspovedalen 36 kan I se frem til at slappe af i hyggelige omgivelser i det 82 m2 store hus. Inden døre har I et fint kig til de naturskønne omgivelser, og der er rustikke trælister på væggene, ikke bare i opholdsrummet, men også på de fire gode værelser. Et flisebadeværelse med bruser ligger centralt i sommerhuset, mens køkkenet er smart placeret i åben forbindelse med stuen, så det er nemt at lange service og madretter over til spisebordet. Efter måltidet er det oplagt at flade ud med gode bøger eller en film i sofaafdelingen nær stuens brændeovn, med mindre I hellere vil sætte jer ud i husets udestue for virkelig at tage omgivelserne ind.
Udendørs
Øst for sommerhuset ligger en træterrasse, hvor I kan slikke sol først på dagen, og senere kan I flytte driverlivet over på den sydvestvendte, lukkede terrasse, der ligger i forlængelse af udestuen. Klitgrunden er med sine 1200 m2 ganske stor, og den smelter nærmest sammen med omgivelserne, så I kan føle jer i pagt med naturen, når I opholder jer her.
Beliggenhed
I kommer til at bo i Houvigs rolige og naturskønne omgivelser med udsigt til klitterne og bare 600 meter fra stranden. En gåtur langs med kysten er fristende i stort set al slags vejr, og hvis havtemperaturen er tilpas for jeres smag, er det herligt med et dyp i Vesterhavets salte bølger. Tæt på sommerhuset finder I et sæsonåbent brødudsalg, så I kan hente friskbagte rundstykker eller andet bagerbrød til morgenmaden, og hvis I kører nordpå, finder I en lækker gårdbutik, mens Søndervig mod syd byder på et godt udvalg af indkøbsmuligheder og butikker. I den populære badeby er der desuden ferieaktiviteter for alle aldre, så I kan se frem til at gå i badeland, køre segway, spille golf og meget mere.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv