Pragtfuld sommerhusstemning i dejligt hus kun 400m fra lækker sandstrand.
Hus-ID: 11176Beliggende i det smukke Geopark Odsherred finder du dette charmerende sommerhus med i alt 10 sengepladser. Huset er renoveret i 2018 og byder på i alt 10 sengepladser, så familier fint kan dele sig op. Husets kvalitet og områdets mange muligheder, garanterer dig en fantastisk ferie i dette hus.
Indretning
Huset er lyst rummeligt og indeholder stue med store panoramavinduer og udgang til den hyggelige terrasse. Der er 3 gode soveværelser med i alt 3 dobbeltsenge (180x200, 140x200, 140x200) samt 2 køjesenge. Bemærk, at der ingen skabsplads er, men derimod knager samt bokse under senge.
Huset indeholder desuden hyggeligt køkken og spiseplads, igen med store panoramavinduer og udsigt til haven, hvor rådyrene jævnligt krydser. Der er desuden flot badeværelse med toilet og brus.
Område/Beliggenhed
Feriehuset er beliggende i roligt område kun 400 m fra perfekt sandstrand med klitter og bagved liggende skov. Nykøbing Sjælland er en del af den skønne Geopark Odsherred, som er Danmarks første UNESCO Geopark. Her finder du et utal af spændende seværdigheder og fantastiske oplevelses-ruter i det unikke landskab. Prøv f.eks. en gåtur i Fuglereservatet Hov Vig,, eller tag cyklen på Isefjordsstien. Du kan også besøge til Skansehage eller vandre rundt om den smukke Dybesø. På havnen i Rørvig kan børnene fiske krabber,mens du handler friske fisk, og I kan også tage den hyggelige færge til Hundested. Der er mange virkelig gode restauranter i Nykøbing Sjælland og om sommeren løber flere yndede loppemarked af stablen i ugens løb. I Nykøbing Sjælland er der derudover virkelig gode shopping muligheder med flere specialbutikker med lokale råvarer og kunst. Hempel Glasmuseum på Anneberg med GlasSpiren til børn og Anneberg Kulturpark med kunst og koncerter eller Odsherreds Museum med områdets historie er bestemt også et besøg værd. Børnene vil elske en dag i Sommerland Sjælland, som har været kåret til Danmarks bedste aktivitet for børn.
Sælsafari, tangsafari eller aftentur på havet arrangeret af den lokale naturskole, er bestemt også aktiviteter der varmt kan anbefales. Alt i alt et område, der indbyder til både afslapning ved stranden eller på den hyggelige terrasse, samt et hav af oplevelser i form af spændende kunst og kultur, lokale råvarer og fantastiske naturoplevelser.