Hyggeligt sommerhus på ugeneret naturgrund i Lodberg Hede
Hus-ID: 1143På den lukkede Hybenvej i sommerhusområdet Lodberg Hede finder I dette hyggelige hus. Det er et skønt sted at holde ferie, for omgivelserne er ugenerede, rolige og naturskønne, og inden døre har I en velfungerende ramme om leg og tilbagelænede hyggestunder.
Indendørs
Sommerhuset er et af den slags, man straks føler sig hjemme i, lige fra man hænger jakken i entréen og træder ind i den hyggelige stue. Her er der brændeovn og varmepumpe til eventuelle kølige dage, og i det åbne køkken har I alt, hvad I skal bruge, når der skal laves mad. Efter måltidet kan I putte tallerknerne i opvaskemaskinen og vende tilbage til sofaen for at færdiggøre puslespillet, læse i jeres medbragte krimier eller gå i gang med at se film på fladskærms-tv’et. På badeværelset kan I tage brusebad og børste tænder, og når det er sengetid, er der et soveværelse i stueplan og to på førstesalen.
Udendørs
Fra det ene af førstesalens værelser kan I træde lige ud på en overdækket altan, hvor I kan kigge ud over den naturskønne grund og trække frisk luft. Sydvest for stueetagens opholdsrum ligger en stor terrasse, der indbyder til solbadning, grill og afslapning, og på græsplænen har I god plads til leg og boldspil. En del af grunden er indhegnet, hvilket måske især er en rar detalje for familier med små børn.
Beliggenhed
Huset ligger skønt placeret for enden af en vej, og fra grunden har I direkte adgang til en sti, som I kan følge langs med sommerhusområdet og videre ned mod Houvig Strand. En gåtur til Vesterhavet er skøn i al slags vejr, men I kan selvfølgelig også blive i Lodberg Hede for at lege på legepladserne og fiske i den lokale ørredsø. Fra sommerhuset har I desuden kort afstand til Holmsland Klit Golfklub, og hvis I vil i badeland eller på restaurant, kommer I hurtigt frem til feriebyen Søndervig. En tur til Ringkøbing kan også anbefales, og hvis I er vilde med surfing og andre vandaktiviteter, er det perfekt at have både Ringkøbing Fjord og Vesterhavet i nærheden.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.