Arkitekttegnet sommerhus med skønne udearealer og rolig adresse
Hus-ID: 1165Lyst, luftigt og helt utroligt lækkert – sådan kan denne moderne feriebolig helt kort beskrives. Huset er del af den arkitekttegnede ferieby ved Enjoy Resorts Rømø, der ligger lige ved Rømø Golfklub og i kort gåafstand til Havnebys bymidte.
Velkommen indenfor
Sommerhuset, der nærmere bestemt er et stråtækt rækkehus fra 2007, har en glimrende planløsning på 112 m² fordelt på to plan. I stueplan er køkken og spisestue forenet som et stort og indbydende opholdsrum med gennemstrømmende lysindfald og stilfuldt møblement. Mens I hygger jer med madlavningen eller sidder samlet omkring spisebordet, kan I nyde varmen og skæret fra ilden i indbygningspejsen – hvis det altså ikke nærmere er vejr til at lade frisk luft strømme ind gennem terrassedøren. I kan også gå ovenpå for at slappe af i den flotte opholdsstue, der har loft til kip og et kæmpe sydvendt vinduesparti. En af sofaerne er en dobbelt sovesofa, så den kan oplagt fungere som sengeplads om natten, hvis dobbeltsengene på husets to soveværelser ikke rækker. Et badeværelse rummer huset selvfølgelig også, og det er lige så velindrettet som de øvrige rum.
Nyd livet udenfor
Når vejret er godt, har I flere skønne opholdspladser at vælge imellem ude i det fri. Den sydvendte terrasse ligger i forlængelse af køkken-alrummet, så det er oplagt at flytte morgenmaden og frokosten herud – og at tilberede aftensmaden på grillen under åben himmel. Det kan nu også anbefales at rykke driverlivet op på førstesalens store altan, der ligeledes er sydvendt og dermed dejligt solrig.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger meget tæt på golfbanen, så I kan hurtigt smutte ned for at kigge ud over det åbne landskab – og synet giver jer måske selv lyst til at tage en runde på den spektakulære 18-hullers linksbane. På den anden side af golfbanen venter Vadehavet, og det kan anbefales at tage en gåtur på diget ned mod det unikke naturområde, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Landskabet ændrer sig alt efter, om det er højvande, eller om tidevandet har trukket sig tilbage og blotlagt havbunden, så der er altid noget nyt at se. Det kan også anbefales at tage til Sønderstrand, som er Nordeuropas bredeste sandstrand og et godt sted at dyrke blokart og andre former for vindsport. Får I lyst til en bid mad, kan I spadsere ind til Havnebys restauranter eller købe frisk fisk nede ved havnen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Skærbæk Svømmehal
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv