Lyst og indbydende sommerhus kun 100m fra den skønne sandstrand
Hus-ID: 12235-1Her kan du nyde sommerferien i et lyst og indbydende sommerhus. Her har du alle muligheder for bare at slappe af og nyde livet. Beliggenheden er helt speciel i fredelige omgivelser med dyre og fugleliv, meget nær den dejlige sandstrand.
Velkommen indenfor
Indendørs mødes du af en særdeles hyggelig stemning, der hurtigt vil få dig ned i gear, så du bare kan nyde, at nu er det blevet tid til ferie. I den skønne stue er der mulighed for at dase i sofaarrangementet eller hygge med et brætspil ved spisebordet. Her er et dejligt åbent køkken, hvor I kan hjælpes med at tilberede en god frokost. Fint badeværelse med brus og tre gode soveværelser.
Nyd livet udenfor
På den store terrasse er der god plads til afslapning, her kan I nyde solen fra morgen til aften og spise en god middag imens morgendagens aktiviteter planlægges. Når duggen falder på, kan sommeraftenerne forlænges under den hyggelige overdækkede afdeling på terrassen. Måske er I endda heldige at se et rådyr, en hare eller et egern mens der hygges omkring bordet. Det kan varmt anbefales at gå en lille aftentur ned til stranden for at se solen gå ned. Ligesom det er skønt med et udendørsbad under bruseren efter en dejlig dag med masser af aktiviteter på stranden
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er beliggende kun et stenkast fra sandbadestranden ved Sejerø Bugt, så der er alle mulighed for at få badetøjet i brug. Skal dagen være lidt aktiv, så kan vi anbefale en tur i den skønne skov, Sonnerup skov, en stor flot skov med mange gamle bøgetræer, der ligger lige ud til havet ved Kattegat. Husk også at aflægge vingården Ørnberg et besøg, deres vine er flere gange kåret til Danmarks bedste. Den hyggelige havneby på Sjællands Odde er bestemt også et besøg værd, her kan I nyde en god frokost eller fiskemandens store og særdeles indbydende buffet. Du kan også vælge at købe friske fisk med hjem i den store flotte fiskeforretning, der byder på mange lækkerier. Det lille museum, der fortæller om dengang der blev fanget store tun ved Sjællands Odde er også værd at aflægge et besøg.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv