Sommerhus med hygge og charme for to
Hus-ID: 12252I det hyggelige sommerhusområde på Overby Lyng på Sjællands Odde har du adgang til vandet ved to strande – mod syd Sejerø Bugt og mod nord Kattegat. Det ældre, charmerende lille hus her er en god ramme for to personer, der bare vil slappe af og hygge sig inde eller ude og opleve det fine landskab på Odden eller andre af Odsherreds mange seværdigheder.
Velkommen indenfor
Her er god plads til to, og du kan også have en gæst eller to på besøg ved det hyggelige spisebord med klap ved siden af køkkenet og den bløde chaiselong, hvor du vil nyde at sidde og bare lytte til stilheden fra den omgivende natur. Er det koldt, kan du hurtigt få varmen ved at lægge et par kævler i brændeovnen. I køkkenet er der, hvad der skal være og du kan stege bøfferne, mens du nyder udsigten til de høje grantræer rundt om på grunden.
Nyd livet udenfor
Ved huset er flere læhegn og terrasser, så du kan placere dig mageligt for at læse en god bog eller nyde en god kop kaffe forskellige steder, alt efter solens bane. Naturgrunden har mange høje fyrre- og grantræer. Hvis du sidder helt stille og har en kikkert med, vil du kunne se og høre nogle af de mange fuglearter, som findes på Overby Lyng. Det er både løvsanger, gransanger, spætmejse, skader og spætter foruden en stribe rovfugle, som du kan være heldig at spotte: tårnfalk, duehøg og spurvehøg.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tag på en vandretur for at samle sten. Vi i Feriepartner Odsherred anbefaler, at du besøger stranden ved Ebbeløkke ved Kattegat, som er ideel for stensamlere. Her er et bredt udvalg af både interessante og flotte sten. Stenene er hver især et vidnesbyrd om, hvordan Danmark blev skabt under de sidste istider. Rombeporfyr fra Norge, kinnediabas fra Sverige, kalk og flint fra den danske undergrund. Hver sten fortæller en historie om sin dannelse og oprindelse.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv